Kontakt aarhus.nu:

 
 
OPINION
 
     
  26. januar 2006
TOMME KANONER BULDRER MEST

"At udpege uomgængelige mesterværker, der på hver deres måde udtrykker en idé om danskheden, er et forsøg på at vise det værdifulde i den danske kulturarv," udtalte Ph.d.-stipendiat i litteraturvidenskab Kasper Støvring i Information i går om kulturminister Brian Mikkelsens kanonprojekt.

Debatten har været i gang længe - nu med ekstra styrke, da listen over værker blev annonceret. Og hvad har vi så fået ud af denne kanonisering af den danske kulturarv? Det er selvfølgelig for tidligt at udtalte sig om, men hvis Brian Mikkelsens intention var, at kanonen skulle være et værn mod "middelalderlige muslimske opfattelser" (som han uheldigvis kom til at afsløre på det konservative folkepartis landsråd i 2005), så kan man da have sine tvivl. Der er næppe mange muslimske personer med middelalderlige opfattelser, der vil lade sig rokke af kanonlisterne, hvis der i det hele taget befinder sig sådanne personer i Danmark.

Min egen opfattelse af kanonprojektet og kulturkampen for den sags skyld er, at det overhovedet ikke handler om andre end os selv. Som Støvring udtaler i ovennævnte citat, så er det den nye ideologi omkring danskheden, som er det egentlige projekt. Og her er jeg altså stået af. Nok kan man tale om generelle fælles kulturelle erfaringer, men at påstå at disse erfaringer pludselig ikke er gældende blot, fordi man passerer en national grænsepost eller har en anden nationalitet, er for langt ude. Ligegyldig hvor meget Brian, Anders og Pia forsøger at fortælle en anden historie, så opstod demokratiet ikke i Danmark, modstandskampen var ikke kun heroisk, og danske kvinder og børn bliver også undertrykket. Kultur er og har altid været en del af noget større end et par streger på et landkort nogensinde kan rumme.

Verden raser af sted udenfor os, og at krybe sammen under dynen hjælper intet. Lad os i stedet vende blikket udad og se, hvilke nye indtryk vi kan berige vores kultur med. Eller er det alt for kulturradikalt et ønske i dagens Danmark?

Jan Falk Borup, billedkunstner og redaktør
 
     
     
  KOMMENTAR:  
  Hvis du vil bidrage til debatten er du velkommen til at indsende en kommentar til ovenstående indlæg ved at udfylde følgende formular:  
 

For og efternavn:

E-mail adresse:


Kommentar:


Ønsker du at modtage vores nyhedsbreve bedes du også oplyse:


Postnummer:

Beskæftigelse:

 
     
  OPINION er et redigeret forum. Det vil sige at alle indlæg og bidrag først skal godkendes af redaktionen. Længde maks. 400 ord.  
 
 
  Oversigt over tidligere indlæg  
     
     
 
Webdesign: Jan Falk Borup