Kontakt aarhus.nu:

 
 
OPINION
 
     
  13. september 2006  
     
 

Kunsten som demokratiets talerør

Af Christine Fentz, ordførende for Uafhængige Scenekunstnere, kunstnerisk leder af Secret Hotel, og Annika Lewis, medlem af Uafhængige Scenekunstnere, kunstnerisk leder af Kassandra Production.

Kan vi bryste os af nationens forbrugsfest, og samtidigt ikke have råd til at give kunsten de bedste udtryksmuligheder? Udtryksmuligheder som et demokratisk samfund til hver en tid bør kunne give…

Det er et tilbageskridt for Århus Kommune, hvis byrådet vælger at lade nogle af de påbudte besparelser ske i de frie midler.

Med færre midler til kunstens frie aktører, vil der værre færre værker, som med kort reaktionstid kommenterer og spejler tendenser i samfundet. Selv de små bevillinger er i mange tilfælde afgørende for, at en kunstner kan samle midler nok til i sidste ende at realisere en idé.

For få frie midler giver kunstnere, som ikke arbejder indenfor en etableret institution, ringere mulighed for at arbejde. Dermed opstår risiko for en institutionalisering og afdemokratisering af kunsten, fordi det bliver sværere for den enkelte kunstner at skabe det, der er påtrængende og nødvendigt.

Man må også huske på at støttebeløbene bevæger sig direkte ud i samfundet igen – som honorarer til medvirkende, der svarer skat; som trykning af flyers, leje af køretøjer hos lokale virksomheder, osv. Kunststøtte er ikke midler, der gives væk, men midler, der indgår i samfundets økonomi OG som skaber kunstneriske tiltag, der spejler og kommenterer vores verden.

Kunsten skal støttes, ikke for den kommercielle vinding, men for at kunsten kan forblive et åbent ytringsfelt – en grundlæggende faktor i et demokratisk samfund.

Uafhængige Scenekunstnere, stiftet i 2005, fungerer som kulturpolitisk talerør for den frie scenekunst i Danmark. US har pt. 65 medlemmer, hvoraf flere er scenekunstnere fra Århus. www.scenekunstnere.dk

 
     
     
  KOMMENTAR:  
  Hvis du vil bidrage til debatten er du velkommen til at indsende en kommentar til ovenstående indlæg ved at udfylde følgende formular:  
 

For og efternavn:

E-mail adresse:


Kommentar:


Ønsker du at modtage vores nyhedsbreve bedes du også oplyse:


Postnummer:

Beskæftigelse:

 
     
  OPINION er et redigeret forum. Det vil sige at alle indlæg og bidrag først skal godkendes af redaktionen. Længde maks. 400 ord.  
 
 
  Oversigt over tidligere indlæg  
     
     
 
Webdesign: Jan Falk Borup