På aftægt i Oslo
Direktøren for Statens Museum for Kunst - Allis Helleland - tiltræder til august som ny direktør for Nasjonalmuseet i Oslo.
I den forbindelse har Allis Helleland udsendt en pressemeddelelse.
Hun skriver:»Med succeser som de seneste års markante bygningsmæssige udvidelser og renoveringer, indvielsen af det ny Statens Museum for Kunst i oktober, de internationale forskningsbaserede udstillinger såsom Rembrandt, Ring og Derain, den levende scene, besøgstal på 400.000 (Danmarks højeste for kunstmuseer) og Egmont Videncenter for unge, som åbner til april samt stor opbakning fra alle dele af det danske samfund, føler jeg på mange måder, at jeg har løst opgaven.«
Sigende er det, at Helleland nævner udvidelser, renoveringer og indvielser, inden hun når frem til kunsten.
Kulturminister Brian Mikkelsen er omtrent ligeså glad for Allis Helleland, som hun selv er. Han skriver:»Allis Helleland har gjort et fantastisk stykke arbejde for at formidle Statens Museum for Kunsts enestående samling til et nyt og bredt sammensat publikum.«
Men der er grund til at slå koldt vand i blodet. Selvom driften af store kulturinstitutioner går hånd i hånd med kommercialismen, har Helleland drevet denne tendens helt ud på overdrevet.
Her kan nævnes udstillinger af sølvtøj og blomster, og samtidig har Allis Helleland opereret med en række foredrag, hvor kendisser fortæller om kunst. I en tidsalder, hvor bundlinje og besøgstal er det primære, er det omsonst at argumentere mod disse tiltag ud fra et krav om noget så mentalt fjernt som øget kunstfaglighed.
Men Helleland mangler grundlæggende respekt for kunsten. Her tænker jeg i særdeleshed på hendes tankeløse omgang med konceptkunstneren Eric Andersens værk »Det skjulte maleri«.
Allis Helleland har allerede længe haft sommerhus i Norge, og når man påtænker, at Nasjonalmuseet står foran en udvidelse, er Oslo et passende sted at gå på aftægt for Allis Helleland, hvis primære kvalifikationer er kulturfunktionærens. |
