Korsfæstelse i Lunden
Af kunstteoretiker Uwe Max Jensen

Måske skal der hænges en korsfæstet teenager op i Lunden i Horsens. »Den korsfæstede teenager« er en skulptur af den fynske billedhugger Jens Galschiøt. Skulpturen har tidligere haft titlen »I Guds navn - til minde om fundamentalismens ofre«. Under det navn har skulpturen været udstillet i Århus og Kenya.

Skulpturen forestiller en ung gravid teenager, der er korsfæstet. Blandt andet med et jernspiger igennem den gravide mave.

Ifølge Jens Galschiøt er »Den korsfæstede teenager« en protest mod konservative og fundamentalistiske kristnes ihærdige forsøg på at forbyde kondomer og prævention til fordel for kyskhed og afholdenhed. Og ikke mindst er det en protest mod de tragiske følger af denne politik. En politik som ifølge Jens Galschiøt resulterer i et stigende antal aids-tilfælde i Afrika, da den amerikanske højrefløj forsøger at presse klinikkerne i Afrika til ikke længere at lære afrikanerne at bruge kondomer og prævention.

Jeg er helt enig med Jens Galschiøt i, at vi selvfølgelig skal være på vagt overfor den kristne højrefløj, når den prøver at påtvinge andre mennesker dens bornerte seksualmoral. Og det er da helt bestemt fornuftigt at trække et kondom over stiften med tanke på aids og ikke mindst klamydia og uønsket graviditet i en dansk sammenhæng.

Men Jens Galschiøt har også en anden agenda. Han er forberedt på, at hans skulptur kan afføde stærke protester og blasfemianklager fra konservative og fundamentalistiske kristne.

»Den risiko anser jeg for ret sandsynlig, måske kommer der endda protester fra selve paven og den amerikanske præsident George W. Bush, men så må Anders Fogh Rasmussen (V) jo på banen og forsvare min ytringsfrihed, ligesom han gjorde i sagen om Muhammed-tegningerne,« siger Jens Galschiøt i et interview.

Jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg anser denne del af Jens Galschiøts argumentation for problematisk.

Først en uklarhed:

Anders Fogh Rasmussen forsvarede ikke specifikt Muhammed-tegningerne. Anders Fogh Rasmussen forsvarede ytringsfriheden generelt.

Nu en generel analyse af Jens Galschiøts udsagn om ytringsfrihed og skulpturen som værk:

Jens Galschiøts skulptur skriver sig ind i en lang tradition for at bruge korsfæstelsen som motiv. Korsfæstelsesscenen er udført af både klassiske kunstnere og i moderne tid i mere kitschede udgaver.

Jens Galschiøts skulptur giver måske bedst mindelser om pastor Anton Laiers Kristus-figur. En skulptur, der vakte stor skandale i tiden omkring 2. verdenskrig.

Siden er korsfæstelsesscenen unægtelig blevet nyfortolket.

Fra Monty Pythons korsfæstelsesscene i filmen »Life of Brian«, der er peppet op med en munter sang på det sted, hvor Jesus jo ellers spurgte, hvorfor gud havde forladt ham. Også den amerikanske kunstner Andres Serranos fotografi »Piss Christ«, hvor kunstneren har fotograferet et krucifiks nedsænket i sin egen urin, må medtænkes i denne sammenhæng. Og ikke mindst er der i en dansk kontekst Jens Jørgen Thorsens berømte gavlmaleri af Jesus på korset med erigeret lem. De to udgaver af gavlmaleriet vakte behørig skandale, da de blev malet i henholdsvis Birkerød og Aalborg. Blandt andet måtte en læserbrevsskribent fra Nørresundby, der forsvarede Jens Jørgen Thorsens kunstneriske ytringsfrihed i Aalborg Stiftstidende, lide den tort, at hans postkasse blev sprængt i stykker med en fyrværkeribombe.

Udvider vi præmissen fra korsfæstelsesscenen til det kristne som generelt motiv, har vi den danske kunstner Marco Evaristtis udgave af Bibelen, som er gennemboret af, hvad der unægteligt ligner, en stiv tissemand.

På den internationale kunstscene har tre værker for alvor gjort sig gældende.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-film om Jesu sexliv. Den engelske maler Chris Ofilis maleri »The Holy Virgin Mary«, hvor der ikke bare er brugt oliemaling men også elefantlort til at portrættere Jomfru Maria. Og den italienske konceptkunstner Maurizio Cattelans installation »Paven ramt af en meteor«. Her ligger en tro kopi af den tidligere pave på gulvet i udstillingsrummet ramt af en meteor. Værket er komplet med hul i taget.

Som en ironisk detalje skabte Maurizio Cattelan værket som en kommentar til sin katolske opvækst.

Når disse værker tages i ed, bliver det klart for enhver, at Jens Galschiøts skulptur »Den korsfæstede teenager« i denne sammenhæng ikke kan gøre det ud for andet end en parentes.

Han render så at sige åbne døre ind.

Selvom den kristne højrefløj bestemt skal tages alvorligt, er det ikke her, den primære trussel mod den kunstneriske ytringsfrihed ligger i øjeblikket.