Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
20. marts 2005
Interview: Spring05 i bevægelse.

Anne Dyhr har lavet et kort interview med kunstnerne Camilla Rasborg og Rosa Marie Frang om deres nye udstilling i Århus Kunstbygning.

Tekst: Anne Dyhr
foto: Jan Falk Borup

Udstillingen spring05 vises i Århus Kunstbygning i perioden 20. marts til 24. april 2005.
Læs mere om udstillingen her: Pressemeddelelse for spring05

Se flere billeder fra udstillingen her: Snapshot: spring05
 
Dette års udstillere på udstillingen spring er kunstnerne Camilla Rasborg, Rosa Marie Frang og Carsten Høyer. Kunstnerne er specielt inviteret til at udstille deres værker i Århus Kunstbygning efter at de var repræsenteret ved sidste års Kunstneres Påskeudstilling og fordi de med succes har markeret sig i det kunstneriske felt i det forgangne år.
 
Man kan argumentere at de tre kunstnere på den ene eller anden måde beskriver verdenen og subjektet i bevægelse. I en sådan verdensorden må vi som individer lære at leve med forstyrrelsens elementer, repræsenteret i Rasborgs værk ”I´ve got the power”. I Frangs ”Left behind” medieres det offentlige og politiske opråb der smelter sammen med et æstetisk og salgbart artefakt og vi må lære at leve med en optik uden retning, repræsenteret igennem Carsten Høyers fotografiske værk.
 
I Rasborgs værk skildres et mere og mere effektiviseret hverdagsliv, og at dette liv nemmere end nogen sinde før, kan vælte omkuld og fragmenter den ordnede familie og samfundsstruktur. En verden hvor selv en muldvarp kan spolere og forstyrre på dramatisk vis, som Camilla Rasborg sarkastisk og humoristisk folder ud i sin akustiske og visuelle havemodel, der skildre villahaves forskellige aktører i aktion.
 
I Frangs verden bliver demonstrationens visuelle objekt, skiltet, taget under lup og gjort stueren. Vi bliver her bedt om at gentænke hvordan vi kan skabe indhold i en 60’ trend, der i dag ikke er andet end æstetik i en postmoderne kontekst, hvilket afspejles i Frangs æstetiske demo-skilte.
 
Inden åbningen fik jeg en snak med Camilla Rasborg om: Forstyrrelse og iscenesættelse af vores samfundsparadigme i dag og efterfølgende med Rosa Maria Frang om: Demonstrationens formsprog og tradition. Desværre var Casper Høyer ikke til stede til pressemødet, så det var ikke muligt at spørge ind til hans bevæggrunde for hans store fotocollage. Et værk der i tråd med Rasborgs og Frangs værker, skildre en repræsentationsoptik i opløsning.
 
Klik på billederne for større udgave...
 
 
Camilla Rasborg ”I’ve got the power”.
 
 
Anne Dyhr og Camilla Rasborg taler om værket "I've got the power".
 
Dyhr: Jeg kunne godt tænke mig at få at vide om muldvarpen i dit værk repræsentere den indre muldvarp i os alle sammen, eller om det er en udefra kommende muldvarp, der går ind og forstyrre mig som individ?

Rasborg: Jeg kan fortælle at omdrejningspunktet for den her installation ligger i den tankeboble der hænger over scenen og som er titlen på værket ” I’ve got the power”. Det handler om den der illusion om at være i besiddelse af kontrol og ha’ styr på sine omgivelser. Jeg har ønsket at opstillet repræsentanter for en hverdagssituation, hvor der er disse her haveentusiaster på den ene side og muldvarpen på den anden side. De har begge to en evne til at organisere sig og de er helt vildt gode til at opbygge autonome strukturer. På den ene side er muldvarpen nede under jorden med dens gangsystemer, som er meget avancerede og på den anden side menneskene med deres havemaskiner og havesystemer.
 
Dyhr: Er det en kritik af et funktionaliseret og velordnet samfund? Som spurgt tidligere, er det så muldvarpen, der er det udefrakommende provokative eller er det alle de her folk, der har en indre muldvarp inde i maven???

Rasborg: Jeg vil gerne holde mig til at det er lidt dobbelt, at det ikke er sort/hvidt og at det ikke kun er en kritik af folk der godt kan li at gå i haven – det kan jeg også godt selv lide. Man kan sige at de er hinandens værste fjender. Muldvarpen er det ukontrollerbare, der kommer ind i al det ordnede, det er det den repræsentere.
 
Dyhr: Og vigtigheden af at der er sådan nogle ting?

Rasborg: Nææh, det hele er bygget op på en scene, for at understreje at det ikke er hele verdenen. At vi alle iscenesætter vores eget liv og det her er en måde at gøre det på. Jo mere man iscenesætter, jo mere udsat er man måske for at der kommer forstyrrelser. Hvis det ikke er en muldvarp i græsplænen, så er det noget andet. Lige pludselig sker der et eller andet, som vi ikke havde regnet med eller kunne forudse og som ryster os, noget vi helst vil undgå, men de er der jo.
 
 
 
Dyhr: De ville vel nærmest ødelægge prydhaven, hvis de blev sat ned.

Rasborg: Ja, der foregår små dramaer på den måde jeg har sat figurerne op. Herovre er der eksempelvis fire kvinder. Der er et eller andet som binder dem sammen, i hver til fald inden for kønsrollemønstret. Det er ligesom dem der holder tingene sammen i familien og man kan se, at de unge følger den gamle kvinde.
 
 
Dyhr: Er det så en kvinde eller en mande muldvarp, hvem kan skabe de der forstyrrelser?

Rasborg: Det må du sgu selvom :0)
 
Dyhr: Men hvis det er kvinderne der forsøger at holde strukturen, er det så mændene der forstyrre?

Rasborg: Men om vendt, så er der herovre jo mændene med deres sprøjtemidler og deres maskiner. De for pisset deres territorium af og står og sprøjter ud over kanten af græsplæne for at sørge for, at der ikke kommer nogen ind. Jeg forsøger at spille på klichéen om hvad kvinder og mænd repræsenterer - det er jo humoristisk.

Dyhr: Ja det er det sgu.
 
 
Rosa Marie Frang ”Left behind”
 
 
Anne Dyhr og Rosa Marie Frang taler om værket "Left behind".
 
Dyhr: Jeg kunne godt tænke mig at starte med at sige, at der jo er kniv skarpe analogier til demonstrationen som begreb i dit værk. Til noget man siger nej til, noget der har en kritik til noget andet. Derfor vil jeg gerne spørge dig om hvad din personlige demonstration drejer sig om?

Frang: Jeg tror mest det handler om en undersøgelse af hvad der sker hvis man laver sådan nogle plakater i dag, fordi det jo er nogle gamle slogans, en gammel æstetik som stammer fra 60’erne og 70’erne. Hvad sker der hvis man sætter dem op i den samtid vi har i dag, i forhold til hvad det er for et politiskklima vi har. Hvad er det folk går op i og bruger deres tid på – hvad er der blevet af fællesskabet? – Hvad er der blevet af demonstrationen? Og hvad er der blevet af at have nogle klare meninger.
Hvordan vil folk reager på at se disse skilte, vil de bare tænke ”what the fuck”! og sige: ”Vi har set det, det har været der” eller vil man tænke: ”okay måske er det stadigvæk relevant”.
Derudover er der også en sarkastisk tone i at det her jo er en museumsbygning og at de her skilte er nogle objekter, der kan købes med hjem til den perfekte boligindretning. Det vil sige, at du faktisk kan købe noget politisk kultur. Så kan køberen få pusset sin personlighed lidt af, og så kan han/hun vise at de stadig væk er med hos de politiske unge kunstnere. Det ligger der jo også en hvis ironi i ik’? For det er jo ikke sådan, at de her købere vil ændre noget, de har jo ikke været ude på gaden, det er jo bare et objekt der står her i et museums rum.
 
 
 
Dyhr: Og som du har lavet og forfinet, for ellers er demonstrationsskiltet jo noget man står og laver lige 3 sekunder før en demonstration med spraydåse, hvorfor har du gennemarbejdet de her skilte? Er der en grund til det?

Frang: Det er den der undersøgelse af overflade og mening. At der jo i dag er en 60’er 70’er trend bare uden noget fællesskab.
 
Klik på billederne for større udgave...
 
Se flere billeder fra udstillingen her: Snapshot: spring05
 
Udstillingen spring er arrangeret af bestyrelsen for Kunstnernes Påskeudstilling. Kunstnere som tidligere har udstillet på Kunstnerens Påskeudstilling kan blive inviteret til at indsende en præsentationsmappe med en oversigt over deres tidligere værker og evt. en projektbeskrivelse til spring udstillingen. På basis af de indsendte mapper udvælger bestyrelsen 3 til 4 kunstnere som medlemmerne af bestyrelsen mener vil kunne bære opgaven og hvis produktioner komplementere hinanden.

Med spring udstillingerne ønsker bestyrelsen at give kunstnerne muligheden for at præsentere sin kunstpraksis i et større format end det er muligt på den censurerede udstilling Kunstnernes Påskeudstilling.

Læs mere her: www.kp-spring.dk
 
Webdesign: Jan Falk Borup