www.aarhus.nu - Internetportal for nutidskunst
luk vindue
 
Interview 29. juli 2005
Send din kommentar til
Interview: Senko Studio og Kforumvienna
Elena Basteri mødte Sergei Sviatchenko fra Senko Studio og Aldo Giannotti og Jessica Wyschka fra Kforumvienna i Wien og stillede dem et par spørgsmål om deres fælles berøringsflader og intentioner.

Tekst: Elena Basteri
Foto: Gianmaria Gava
Click here for English version
 
Frugtbar jord
 
Møde i Wien mellem Sergei Sviatchenko fra Senko Studio og Aldo Giannotti og Jessica Wyschka fra Kforumvienna. Interviewer: Elena Basteri
 
Det at promovere samtidskunst og udveksling af kunstnere fra hele verden er kun en lille del af de ting, der forener Senko og Kforumvienna. Senko er et forum for kommunikation, åbnet for at udvikle forskellige kunstneriske ideer om video, foto og maleri, og desuden skabe energi via alle disse aktiviteter.
Kforumvienna er en non profit organisation med det mål at promovere spredningen af visuel kunst via international udveksling. Sergei Sviatchenko, Aldo Giannotti og Jessica Wyschka mødtes i Wien efter en lang periode af kun virtuel kontakt. Mødet var et frugtbart udgangspunkt for udveksling af ideer og synspunkter og basis for fremtidige fællesprojekter og samarbejde.
 
Aldo Giannotti fra Kforumvienna og Sergei Sviatchenko fra Senko Studio
 
Elena: Sergei du er i disse dage i Wien pga. din deltagelse i ”Display”, et projekt organiseret af Kforumvienna, der omfatter kunstnere fra Østrig og udlandet, og har inviteret kunstnere til at præsentere deres værker i butiksvinduer i Wiens kulturkvarterer. Hvordan kom du i kontakt med Kforumvienna?
 
Sergei: Der er nærmest tale om en kædereaktion. Jeg udstillede i Senko en kunstner fra München, og han var en af Aldos venner. Han foreslog, at jeg skulle se nærmere på Aldos værker, og det gjorde jeg så. Jeg syntes, at hans kunst så særdeles interessant ud, så jeg tilbød ham en udstilling i Senko i Viborg. Det var først senere, at jeg fandt ud af, at Aldo ikke kun var kunstner men også en del af Kforumvienna. Så vi begyndte at skrive sammen via e-mail, og jeg ved ikke, hvor mange e-mails vi har udvekslet.
Da jeg gik ind på Kforumviennas hjemmeside, opdagede jeg, at de var ved at realisere et nyt projekt, og jeg spurgte, hvad ”Display” står for. I starten vidste jeg ikke, at Senko og Kforumvienna arbejder i sammen retning og med mange fællesnævnere. I starten kunne vi bare lide hinandens arbejder, og først senere fandt vi ud af, hvor meget vi har til fælles i vores arbejdsmåde.
 
Elena: Kan du forklare, hvad disse fælles berøringsflader dækker?
 
Sergei: For det første tror jeg, at en fællesnævner er, at vi begge arbejder med følelser. Det er det vigtigste. Vi kan lide at kommunikere, finde ideer, udvikle og realisere dem. I den forstand laver vi fuldstændig de samme ting. Dernæst har jeg følt, at vi næsten med det samme havde et mentalt fællesskab. Da vi mødtes, havde jeg på fornemmelsen, at vi allerede havde kendt hinanden længe.
 
Aldo: Vi reagerer på samme ubureaukratiske facon. Det er en mere personlig og human stil. Det er et af emner i Senko og Kforumvienna. Og det er derfor Sergei nu er i Wien efter en lang række e-mails.
 
Elena: Senko og Kforumviennsas tilgang til samtidskunsten er følelsesmæssig og human. Via hvilke aktiviteter forsøger I at realisere disse principper?
 
Aldo: Vi forsøger at promovere udvekslingen af kunstnere. Et væsentligt punkt i begge projekter. Vi ønsker at skabe en fælles platform for interaktion, for at kunstnerne kan bevæge sig på tværs af grænser til andre lande og herved at erfare, hvordan man laver kunst i andre og derefter få udbytte af de nye erfaringer.
Det er ligesom at lave et netværk for en søsterorganisation. Vi prøver at bane vejen for hinanden.
 
Elena: Hvilke positive erfaringer har I så haft af det personlige møde i Wien efter så lang tids virtuel kontakt?
 
Sergei: Jeg var personligt meget begejstret for ”Display” projektet. Se det på nettet er en ting, men når du selv er med og opfatter atmosfæren, er det noget helt andet. De startede som en lille gruppe kunstnere for to år siden, og nu er det vokset til mange internationale grupper. Jeg kunne godt tænke mig at udvikle et tilsvarende projekt i Danmark til næste år. At lære Aldo og Jessica at kende var særdeles interessant, de er så åbne, og det er positivt. Jeg vil nu tage hjem til Danmark og udbrede ideerne om projekter.
 
Sergei Sviatchenko fra Senko Studio og Jessica Wyschka fra Kforumvienna
 
Elena: Har I nogle fælles planer i fremtiden?
 
Aldo: Kforumvienna har forsøgt at være et mellemled mellem Senko og Kunstbuero. Det er et meget hurtigt eksempel på at skabe et netværk mellem forskellige institutioner med fælles udgangspunkt. Kforum foreslog et møde mellem Senko og Kunstbuero. Sergei lagde vejen forbi Kunstbuero og foreslog Kunstbuero at involvere Kforum i projektet.
 
Sergei: Senko, Kforum og Kunstbuero planlægger at lave en udstilling sammen. Der vil blive tre installationer. Aldo vil sandsynligvis deltage med en video. Vi skal så finde en anden kunstner fra Danmark og en kurator til at støtte os med de mere teoretiske ting
 
Aldo: Og desuden er Senko vært for en udstilling arrrangeret af Kunstbuero. Det er et eksempel på frugtbar udveksling.
 
Sergei: Et andet projekt som vi meget gerne vil udvikle sammen skal finde sted i Flash Art Museum. Ideen kom fra Maurizio Coccia, museets direktør og kurator. Han arrangerede en udstilling med tre kunstnere i Senko i begyndelsen af 2005. Så han havde også en ide om at skabe et netværk. Projektets navn skal være E45. Det er en af de største motorveje i Europa. Den første ide gif ud på, at kunstnere fra Italien og Danmark skulle deltage, men så foreslog Aldo, at der også kunne medvirke repræsentanter for Østrig og Tyskland. Så nu er ideen, at 4 kunstnere fra hvert land skal deltage. Under alle omstændigheder skal ideen gennemarbejdes og udvikles yderligere.
 
Elena: Sergei du arbejder også meget med at promovere unge kunstnere. Hvad er din holdning til den unge generation af kunstnere?
 
Sergei: ”Children of the revolution” er en sang fra 1970erne, og det er også titlen på en video, jeg har lavet; min datter medvirker i den og hun taler til væggen uden men uden lyde. Jeg har følelsen af, at min datters generation kan gøre noget mere interessant. Jeg har den følelse, at den unge generation af kunstnere kan gøre en forskel. Ideen opstod efter at have talt med Aldo. Måske skulle lave en international undersøgelse for at finde ud, hvad der foregår blandt unge kunstnere. Jeg kan se potentialet til en kunstnerisk revolution, og jeg tror, at den er nødvendig.
 
Elena: Du arbejder på et projekt, hvor Senko skal udvides. Hvad er dine visioner for et nyt og større Senko?
 
Sergei: Vi arbejder på at flytte Senko og gøre det til et forum, ikke kun fore at lave udstillinger men også organisere ophold for Skandinaviske kunstnere, men forhåbentligt vil kunstnere fra andre lande også kunne ansøge om et ophold i kunstnerboligerne. Og jeg håber at kunne bevare den samme måde at udvikle ideer på, den samme kommunikationsform. Jeg er ikke bange for en institutionalisering eller bureaukratisering.
 
Elena: Jessica, du er en slags manager for Kforum og den der tager sig af de praktiske problemer og arbejdet med at skaffe sponsorer, idet Kforumvienna er en non-profit organisation. Hvordan er den politiske holdning til jeres organisation? Hvordan reagerer politikerne på jeres aktiviteter?
 
Jessica: Østrigs internationale status bruges som et instrument til at kommunikere Østrigs position i Europa, og ligger tæt op ad den kulturpolitik, man fastlagde i 2001. Kforumvienna mener ikke at det har en bestemt politisk rolle eller at det skal promovere nationalisme. Vi skal i stedet stå for åbenhed og diversitet. Dette står i klar modsætning til anvisninger og programmer fra stat og lever ikke op til regeringens forventninger.
Men da vi ikke er villige til at gå på kompromis, og vi tror på, at kunsten er en væsentlig indikator for dialog mellem kulturer og identiteter, så får vi ingen støtte fra regeringen. På det lokale plan er der dog en følelse af, at man har en vis pligt til at støtte os, fordi vi får en del opmærksomhed i nærområdet.
 
Elena: Sergei, hvad med Viborg, hvordan ser en mindre provinsby på Senkos aktiviteter? Har Senko været i stand til at påvirke Viborgs kulturelle og kunstneriske identitet?
 
Sergei: Senko står overfor de traditionelle problemer, der altid vil opstå, hvis du ønsker at promovere samtidskunst på et højt kvalitetsniveau, og især hvis du gør det med udgangspunkt i en lille by som Viborg midt i Jylland over 300 km fra en metropol som København. På den anden side kan man jo også vende argumentet og sige, at en institution som Senko netop får mere opmærksomhed, når den ligger så langt fra København.
 

Sergei Sviatchenko fra Senko Studio
  Når vi arbejder sammen med kunstnere på et højt internationalt plan er jeg overbevist om, at det lokale politiske establishment i fremtiden vil blive mere og mere involveret. Det første tegn på anerkendelse har vi allerede fået fra Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.
Senko International Art Programme har nu eksisteret i 3 år, med forskellige internationale udstillinger har allerede givet kunstnerisk identitet til Viborg. Flere og flere europæiske kunstneriske institutioner ønsker at samarbejde med os. Det gør Senko interessant for lokalsamfundet, idet Europa kommer til Viborg og Viborg kommer til Europa. Forhåbentlig vil det internationale samarbejde, der foregår i Senko betyde, at det ikke kun skaber et brand for Viborg, men også bringer en større forståelse for moderne international kunst til byen. Det er min mission. Den lokale presse laver professionelle anmeldelser af udstillingerne i Senko, og på den måde bibringer pressen til at udbrede kendskabet til vores koncept og vores ideer, og så dækker to store skandinaviske internetportaler aarhus.nu og kopenhagen.dk vores aktiviter med stor interesse.
Fra begyndelsen har det hele tiden været en del af konceptet, at Senko er en non-profit organisation. Vi ønsker at understrege, at kommunikationen med publikum, kunstnere og politikere sker alene gennem kunstnerisk udvikling. Senko har vist, at man kan skaffe sig midler fra private sponsorer og andre kulturinstitutioner, hvis det kunstneriske koncept er stærkt nok og tilstrækkeligt overbevisende. Jeg føler i hvert fald, at Senkos unikke koncept omkring kommunikation mellem kunstnere publikum og politikere har givet resultater allerede.
 
 
Relaterede links:
Senko Studio - www.senko.dk
Kforumvienna - www.kforumvienna.com
aarhus.nu - www.aarhus.nu
kopenhagen.dk - www.kopenhagen.dk
  Relaterede artikler:
Essay: Darwin my Friend. Af Maurizio Coccia
Interview: Aldo Giannotti. Af Hans Henrik Jakobsen
Portræt af Sergei Sviatchenko. Af Hans Henrik Jacobsen
Essay: Senko Studio 3 år. Af Jan Falk Borup
 
 
 
luk vindue