Kunstportalen www.aarhus.nu
luk vindue
 
Interview 30. august 2005
Send din kommentar til
Interview: Clare Strand
Hans Henrik Jacobsen har interviewet Clare Strand i forbindelse med hendes udstilling på Senko Studio i Viborg. I udstillingen forsøger Clare Strand at udforske arbejdernes vilkår i det postindustrielle samfund .

Tekst: Hans Henrik Jacobsen
Foto: Sergei Sviatchenko

Senko Studio viser udstillingen "The Betterment Room - Devices for Measuring Achievement" med Clare Strand i perioden 13. august - 4. september 2005.
www.senko.dk
Click here for English version
 
 
Hans Henrik: Sergei Sviatchenko bruger ofte Internettet til at knytte kontakter til kunstnere fra hele verden. Hvad er din holdning til denne type kommunikation?
 
Clare: Jeg finder, at Sergei Sviatchenkos fremgangsmåde er helt i overensstemmelse med vores tid. Senko Studio virker velorganiseret og er åben for nye ideer og arbejdsmetoder. Jeg har nydt at arbejde med den flexible og afslappede men alligevel professionelle stil Sergei udviser. Det er en velkommen forandring.
 
Hans Henrik: Hvordan kom du i kontakt med Sergei Sviatchenko, og hvad fik dig til at udstille i Viborg?
 
Clare: Jeg mødte Sergei, mens jeg udstillede i Galleri Image i Århus i 2000.
 
Hans Henrik: Fortæl om projektet bag ” The Betterment Room”
 
Clare: ”The Betterment Room” startede som et stipendium jeg fik fra Universitet i Sunderland. Filosofien bag deres internationale fotoprogram er at stimulere og fremme nye arbejder indenfor fotografiet især socialhistoriske emner i en akademisk sammenhæng.
Gilbreths var de første til at anvende fotos til at forbedre arbejdernes vilkår. Frank og Lillian Gilbreth konstruerede et laboratorium ”The Betterment Room”. Her skulle en arbejder udføre en funktion mens fotoapparatet fulgte hans bevægelser, der blev registreret via elektriske lys placeret på mandens krop. Disse abstrakte lysspor blev kaldt Cyclegraphs.
Det var mit formål med ”The Betterment Room” at udforske arbejdernes vilkår i det postindustrielle samfund gennem anvendelse af Gilbreths metoder i dag.
Det er min pointe, at arbejdet i vores vestlige servicesamfund er blevet meget mere mystificeret. Hvad folk laver i dag er meget sværere at gennemskue og måle.
Alle mine personer i ”The Betterment Room” er klare til at blive målt, men hvad skal de lave?
 
 
Senko Studio set fra gaden   Clare Strand på Senko Studio
 
Hans Henrik: Forklar sammenhænget mellem fotografierne og de abstrakte lysfigurer
 
Clare: Som nævnt var ”The Betterment Room” et resultat af et stipendium og et ophold i Essen, Tyskland på Folkwang Museet.
Det kan også være krævende at stipendiat, hvor forventninger, ambitioner og resultater kan være svære at måle.
Cyclegraph serien er et forsøg på at måle min egen praksis og succes under opholdet i Essen.
 
Hans Henrik: Personerne på dine fotos ser frustrerede og triste ud. Hvad er baggrunden for det?
 
Clare: Ja, det var nu ikke den umiddelbare intention. Gilbreth havde det formål at foretage neutrale og objektive observationer som en del af et humanistisk projekt, men det reducerede dog mennesket til en enhed af aktivitet og forbrug. Det er måske det, der skinner igennem i deres attituder. Alle personer er placeret efter Gilbreths anvisninger, ikke efter hvad deres sindstilstand var.
 
Hans Henrik: Er der en forbindelse mellem Essen og ”The Betterment Room”?
 
Clare: Arbejdet blev foretaget i Tyskland, men kunne være lavet i hvilket som helst land i den vestlige verden.
Men det er jo klart at Tyskland og det nordlige England har oplevet en meget stor industriel tilbagegang. ”The Betterment Room” er en generel kommentar til , hvordan arbejdsstyrken har forandret sig de sidste 30 år.
 
 
Releterede artikler :
Pressemeddelse
Anmeldelse
 
 
luk vindue