I Pipilottis univers

Den 8. oktober åbnede ARoS dørene for en helt ny installation af den verdensberømte schweiziske kunstner, Pipilotti Rist. Installationen er lavet specielt til ét af De 9 rum på ARoS, museets afdeling for international video-, lyd- og installationskunst. Med denne permanente installation er Pipilotti Rist den fjerde kunstner repræsenteret i De 9 rum, som hidtil har været forbeholdt Bill Viola, Tony Oursler og James Turrell.

Pipilotti Rist insisterer på, at den nye installations titel skal være på dansk. Daggrys-timer i naboens hus kalder hun den. Installationen er en totaliscenesættelse af en fuldt møbleret dagligstue med sofagruppe, standerlampe, TV, malerier, billeder og sommerfulglekasser på de brunt og lyseblåt tapetserede vægge. På en skydedør i væggen overfor sofaen skaber en videoprojektion i stor skala et hypnotiserende, farvestrålende billedflow. Rummets endevæg er beklædt med blødt, sort kaninpels og besat med bittesmå lys-dioder, der glimter som små stjerner på nattehimmelen. Små lys skinner ligeledes op fra stuens lyse parketgulv. I den modsatte ende åbner stuen sig mod en altan i hele rummets bredde. Her er blomster i altankasser og tøj, der hænger til luftning. Fra stuevinduet er der udsigt til en imaginær himmel over altanen.

Sofagruppe og kig til altanen		Bagvæg beklædt med kaninpels og lys-dioder

Gennem et otte minutters loop forandrer lyset og lyden stemningen i stuen - fra tidlig morgengry over dag og aften til nat. Et døgn komprimeret til otte minutter. Daggryet farver rummet rødt. På væggen ses billeder af et bølgende hav og tåge, lyden af frøers kvækken blandes med magiske toner fra en harpe. En dørklokke ringer. Dagen indvarsles med lyden fra et vækkeur og følges op af hektiske blib-blåt-lyde. Lyset skifter til hvidt. En støvsuger brummer, biler dytter og dagligdags lyde fylder rummet. Et nøgent menneske kravler hen over gulvet i videoprojektionen. Bjerge, landskaber og billeder af huse fortrænger tågehavet. Lydene dæmpes og det gyldne aftenlys indlejrer rummet i en mere kontemplativ atmosfære, som understreges af blød, ambient musik. Billeder af et komfur med mad ses på væggen. TV’et tændes. Det viser pasta, der rystes, og aftenkaffe, der skænkes op til lyden af nyhederne, læst op på dansk af en nyhedsvært. I mellemtiden er det blevt mørkt ’udenfor’. TV’et flimrer. Lyde fra ambulance- eller politisirener høres. Videobillederne på væggen er drømmeagtige. Sommerfugle, røde lys, psykedeliske farver, hænder, der famler hen over et gulv i et omvendt rum vises i slow motion og akkompagneres af hviskelyde. Et barn, grønne blade med vanddråber ses på væggen, mens lyden af dryppen og havets bølger endnu en gang fylder rummet. Det lysner og dagen begynder på ny.

Installationen er fantastisk flot og sanselig, og man kan ikke undgå at blive opslugt af stemningen i det intime rum. Selvom mangfoldigheden af genstande og materialer kan virke kaotisk ved første øjekast, er værket præcist og stramt i sit udtryk. Samtidig er det åbent for fortolkning i forhold til den enkeltes individuelle oplevelse af rummet.

Det er meningen, at publikum skal bevæge sig rundt i rummet som var det deres egen dagligstue. Lidt af en tilsnigelse, om end rummet umiddelbart forekommer rart, hyggeligt og hjemligt, for der er samtidig noget klaustrofobisk og fremmed over det. Hjemmet virker underligt forladt og ved vinduet står et terrarium med en (kunstig) slange. Hvem bor her, og hvornår kommer vedkommende tilbage? Det er svært at undgå en snert af David Lynchs lurende forstadsuhygge.

Terrarium, TV og videoprojektion på skydedøren		Titlerne på bogryggene oplyst indefra

Mest af alt er installationen dog en slags magisk hule, der ikke blot tilbyder et hemmeligt kig ind i naboens hjem, men også et glimt af tilværelsens upåagtede, skjulte lag. I overgangen mellem nat og dag, hvor bevidstheden endnu er ikke sluppet fri af den natlige drømmeverden flyder billeder, lyde og stemninger sammen til en tyk ursuppe. Pipilottis univers er fuld af stærke farver og fortættede stemninger. Naboens hus er ingen undtagelse. Tværtimod finder vi her dagligdagen i en super-komprimeret form, der også omfatter fornemmelser, fantasier og drømmetilstande.

Med Daggrys-timer i naboens hus har ARoS erhvervet et værk i den absolutte verdensklasse. At Pipilotti Rists underfundige univers hermed er etableret som en permanent del af museets indre arkitektur er en længe ventet gave til museumsgæsten, der fra nu af kan tage plads i Pipilottis bløde sofa, når det passer hende, og lade sig opsluge af det magiske daggry.


Relaterede links:
ARoS Aarhus Kunstmuseum: www.aros.dk
Pipilotti Rist: www.pipilottirist.net