Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
8. maj 2006
Send din kommentar til
Reportage: Hip hip hurra for Pappagallo
Gennem ild og vand, hemmelige visioner, lyd, lys og masser af hårdt arbejde for Århus kulturliv. Kulturforeningen Pappagallo kan i år fejre sin 20 år fødselsdag. Anne Dyhr skitserer, hvem og hvad Pappagallo er for en størrelse.

Tekst: Anne Dyhr
Foto: Annette Damgaard og Anne Dyhr

Kulturforeningen Pappagallo: www.pappagallo.dk
 
 
Hip hip hurra for Pappagallo

Det skete i de dage, da lavkonjunkturen og massearbejdsløsheden hærgede det danske land. Udsigterne til fast arbejde og parcelhus så umiskendelig sort ud, men ud af al elendigheden spirede en lettere lyssky kulturel scene frem i Århus.
Bistandsloven havde 10 år på bagen præcis den dag, hvor Pappagallo så forårsdagens lys den 1. april 1986, solen tittede frem, og fremtiden, i skyggen af nationalstatens magre år, synede lys og lovende for de (på det tidspunkt) 8 Pappagallo’ere. Det var nærmest legalt i 80’erne at leve af de offentlige overførselsindkomster og så bare gøre lige det, man havde lyst til. For Pappagallo’erne var det at spille og opføre teaterstykker.
Pappagallo er (slettet ord) et produkt af første årgang fra Instituttet for Æstetik og Kultur, som dengang lå under Dramaturgi på Aarhus Universitet. De unge ÆK’ere Kirsten og Mette havde nemlig en drøm om at blive instruktører, så hvorfor ikke strikke en teaterforening sammen med 6 håbefulde skuespillere: Peter, Ernst, Gitte, Ida, Christina og Birgitte. De første par år levede Papperne derfor med teaterlivet for øje, men i 1988 skete der nogle drastiske ændringer. Papperne fusionerede i dette år med Spoof, efterløberen for den kultagtige musikforening Sult, der havde rod i punkens anarkistiske Sorten Muld. Det var her foreningens tværkulturelle vifte af musik, lyd og installation blev dannet og her foreningen blev "hemmelig".

 
Pappafolk på trappen og deres foregangsmænd og kvinder for ca. 105 år siden

Jeg sidder sammen med Ernst, den sidste overlevende fra 1986 og i dag Pappagallos frontfigur. Foreningen er stadigvæk ret hemmelig, og hvad og hvordan de bærer sig ad med at få hele Århus fattigrøvs kulturscene til at hænge sammen, er umuligt at forstå. Efter et par lykkelige år med Spoof valgte foreningerne at gå hver til sit i 1996. Herefter flyttede papperne permanent ind i deres nuværende domicil i baghuset på Schleppegrellsgade 8. Efter skilsmissen er musikken dog blevet hængende i kraft af ”Music zoo” og ”Pappagallo record” og fra at have været dem, der stod på scenen, er papperne nu også blevet tekniske supportere i lyd, lys og installationer indenfor både musik, teater og billedkunst.

   
Erix , Ernst og Søren tegner i dag kulturforeningens profil.

Det er stadigvæk papperne, der sørger for, at Århus’ kulturelle scene i det hele taget eksisterer, de er byens kulturelle entreprenører. Her betyder hacker ikke dem, der laver virus, orme og andet kryb, der inficerer din computer, men dem der faktisk luger ud og opdatere Internettet, dem der holder nettet i live Ligeledes og tit under dække, er det papperne, der sørger for at diverse arrangementer overhovedet bliver en realitet. Især når økonomien er sluppet op, kommer der mange SOS-opkald til Pappagallo, hvorefter Ernst, Erix og Søren træder til og får arrangementet afviklet.

   
I kulturforeningens hus er der klaver på trappen, fødselsdagsblomster og minsandten også en husfred forklædt som kanin

”Pappagallo er et gynge og karrusel foretagende”, siger Ernst. ”Med én gynge og rigtig mange karruseller”, griner han. Det er dog et symbiotisk forhold, hvor gyngen ikke kunne klare sig uden den drivkraft, engagement og solidaritet, der ligger bundet i karrusellerne. Pappagallo er et kulturelt, men også et samfunds-etisk foretagende. Det er et socialkontor, om man vil, for dem, der ikke lige passer ind i vores samfunds retsidede struktur. I kulturforeningen Pappagallo skal der være plads til de skæve eksistenser, understreger Ernst.

 
Pappagallo’er omkring det runde bord

På figuren nedenunder har jeg forsøgt at skitsere pappagallos organisationsstruktur, som den folder sig ud med gynge og karruseller. En skitsering der ellers kan være svær at placere, for en samling idealister hvis slogan blandt andet er LNA (laver noget andet).

Et STORT tillykke skal runge – TILLYKKE

Papperne holder en stor fødselsdagsfest i Ridehuset i Århus fra den 22. til den 28. maj 2006 og alle, der på nogen måde har haft kontakt med Pappagallo gennem tiden, skal ikke holde sig tilbage med at kontakte kulturforeningen, da festligheden også gælder dem.
Hip hip hurraaaaaaaaaaaaaaaaaa



 
Kulturforeningen Pappagallo: www.pappagallo.dk
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup