Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
9. maj 2006

Anmeldelse: UNG Nordisk Videokunst på Herning Kunstmuseum

Herning Kunstmuseum viser et lille, eksklusivt udvalg af videoværker fra museets samling med 3 unge nordiske billedkunstnere på udstillingen UNG Nordisk Videokunst. Vores anmelder Pia Strandbygaard Frandsen kom forbi.

Tekst: Pia Strandbygaard Frandsen
Foto: Venligst udlånt af Herning Kunstmuseum

Udstillingen UNG Nordisk Videokunst på Herning Kunstmuseum vises i perioden 12. april - 5. juni 2006
www.herningkunstmuseum.dk
 
Annika Larsson, D.I.E, 2000, 31.16 min. Videostill
 
UNG Nordisk Videokunst på Herning Kunstmuseum

Tre unge nordiske kunstnere er repræsenteret på udstillingen: Torbjørn Rødland (f. 1970 i Norge), Annika Larsson (f. 1972 i Sverige) og Jesper Just (f. 1974 i Danmark). Fælles for de tre kunstnere er, at deres værker på forskellig vis omhandler køn, magt og seksualitet, samt at kunstnerne benytter et yderst elegant filmsprog. Derudover er samtlige videoværker præget af en poetisk grundtone, som i høj grad kan tilskrives værkernes lydside og - særligt for Torbjørn Rødlands vedkommende - en usædvanlig smuk og dvælende billedside.

 
Torbjørn Rødland, Heart All this & Dogg, 2004, 14 min. Videostills.

Heart All this & Dogg (ca. 14 min., 2004) er den kryptiske titel på Torbjørn Rødlands nyromantiske video, der skildrer seks unge piger omgivet af den storslåede norske natur. Videoen er drømmende og stemningsfuld. Den emmer af sensommer, længsel og spirende seksualitet. Som det også er tilfældet med Torbjørn Rødlands karakteristiske fotografier af rød- og hvidmalede træhuse, politikvinder i dybe skove og præster i tæt omfavnelse med træer, griber han også i denne video tilbage til Romantikkens religiøse naturskildring og til norsk nationalromantik, samtidig med at han tilsætter et stærkt element af moderne reklameæstetik. Resultatet er på en gang betagende, cool og kitschet uden på nogen måde at være afstandstagende eller kynisk overfor sit materiale.   

Jesper Just, Ingen mand er en ø/ No man is an island, 2002, 3:50 min. Videostill

I samme rum vises Jesper Justs video No man is an island (ca. 4 min., 2002). I tråd med Jesper Justs øvrige produktion, udfordrer denne video traditionelle forestillinger om maskulinitet og køn gennem en kort filmisk fortælling, der kredser om et følelsesladet møde mellem to mænd. Fra en bænk på Blågårds Plads i København betragter en yngre mand en ældre, mere eller mindre elegant, dansende mand. Mens den dansende fremkalder tårer hos tilskueren på bænken, stimler en flok unge mennesker sammen på pladsen og betragter undrende det usædvanlige optrin. Videoen er smuk og gribende. Samtidig er den tilsat et dokumentarisk element, der indsætter handlingen i en meget konkret og aktuel kontekst i modsætning til andre af Jesper Justs værker, som ofte foregår i stiliserede, mere filmiske miljøer. De to videoer supplerer hinanden perfekt. De unge piger fra Torbjørn Rødlands værk overfor Jesper Justs mænd, de smukt komponerede, mættede billeder overfor de mere nøgterne optagelser fra Blågårds Plads.

 
Annika Larsson, D.I.E, 2000, 31.16 min. Videostills

Den tredje video er udstillingens længste og for så vidt mest krævende. Det er Annika Larssons 30 min. lange D.I.E. (2000). Handlingen finder sted i en badmintonhal, hvor tre mænd iklædt jakkesæt myrdes af en mand i træningsdragt, mens en anden ser på. Alt foregår i slow motion og med stort fokus på detaljer: Hænder, øjne, mund og skiftende ansigtsudtryk. På grund af det langsomme tempo er handlingen drænet for traditionel, narrativ dramatik. Alligevel bygger en vis spænding sig gradvist op pga. lydsiden; et elektronisk score, som Tobias Bernstrup har komponeret specielt til videoen. Videoens langsommelighed kombineret med den relativt minimale handling gør det til lidt af en prøvelse at blive siddende og se hele værket til ende. Var det ikke for musikken, som tilfører billedsiden en spændende særegen dynamik og intensitet, ville de færreste nok holde stand. Kameraarbejdet er elegant og stemningen i videoen lokkende, derimod er indholdssiden og problematikken omkring køn, maskulinitet og seksualitet, mere diffus. 

Alt i alt er den lille samling videoværker afgjort spændende og meget seværdig. Skulle man alligevel savne flere gode grunde til at vende snuden mod vest, kan museets anden udstilling Bjerge i dansk kunst, ligeledes varmt anbefales.

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup