Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
17. maj 2006
Reportage: Matthew Fuller foredrag
Release You Inner Geek hed Matthew Fullers bidrag til forårets række af Æstetiske Seminarer på Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Det handlede om forholdet mellem menneske, computer, programmering, sprog og billede. Fuller opfordrede til fordybelse – at blive opmærksom på alt det, der ligger omme bagved det, vi lige umiddelbart kan se.

Tekst: Sanne Flyvbjerg     
Billedmateriale: Sanne Flyvbjerg, Søren Pold og Matthew Fullers

Foredraget med Matthew Fuller fandt sted den 3. maj 2006 på Aarhus Universitet
www.interfacekultur.au.dk/enhed/aktiviteter/fuller
 
 
Nørd og netværk

Kodesnak
Billeder er mere end bare deres overflade – i hvert fald, når de ses på en computerskærm. For bagved de billeder, vi kan se, ligger den indmad, der producerer det visuelle udtryk: et mylder af koder og processer. Matthew Fuller understregede i sit foredrag, hvor vigtigt det er at være bevidst om denne bagvedliggende software. Software kan nemlig ikke længere opfattes som en neutral, funktionel størrelse, der bare har en øjeblikkelig virkning, vi ikke behøver at forholde os til. Det skal derimod anerkendes som noget kulturelt, der løbende forholder sig til og indvirker på både sociale og æstetiske forhold.

Og hvordan så det?
De fleste af os ejer en computer og bruger den som et af de vigtigste redskaber i vores hverdag. Vi klikker os rundt i brugervenlige programmer, åbner vinduer og lukker dem igen, alt imens vi har fornemmelsen af, at vi mere eller mindre overskuer de forbindelser, der skabes i vores færd rundt på både computer og Internet. I virkeligheden bevæger vi os rundt i komplekse systemer, der interagerer med vores arbejdes vej. Hver gang vi klikker med musen, aktiveres de processer, der skal hjælpe os med at komme fra et punkt til et andet.
Vi har brug for billeder for at begribe, hvad computeren i det hele taget er. ”Vinduer”, ”Mus”, ”Mapper” og i høj grad også ”Nettet” er metaforer, vi har brug for som brugere for i det hele taget at forholde os til det, vi ser og benytter os af på skærmen. Matthew Fuller forklarer, at selv om vi ikke nødvendigvis forstår programmeringens kodesprog, så er det vigtigt at være klar over, at programmeringen er en lige så grundlæggende struktur for skærmens billeder som grammatikken er for sproget.

 
En billedcollage på et skrivebord   En bagvedliggende programmeringskode
    
Net og netkunst

Tager vi et skridt videre, er den enkelte computer ydermere forbundet i det mest omfattende netværk til dato: Internettet. På Internettet bliver grunden for alvor gyngende, for der er programmeringsprocessen hele tiden i gang.
I 1997 lavede Matthew Fuller sammen med kunstnergruppen I/O/D værket The Web Stalker. Værket var en alternativ browser, som modsat de traditionelle browsere (eks. Microsofts Internet Explorer) ikke viste Internettets visuelle overflade men derimod strukturen bag. Med udgangspunkt i et sort skærmbillede skulle brugeren så at sige interagere værket frem ved at åbne forskellige vinduer, der hver især kunne give et perspektiv på den dynamiske struktur bag Internettet. Vinduerne viste så større eller mindre omfang af linkstrukturer for det pågældende sted på0nettet. Værket forholdte sig ikke kun kritisk overfor de traditionelle browsere ved at vise computerkoden bag. Det udfordrede også ethvert statisk værkbegreb ved sin alternative bevægelighed.

 
Paul Baran: Network Graph   I/O/D 4 Web Stalker

Billedets status
Ligesom elektriske impulser mellem hjerneceller, sendes der utallige informationer imellem Internettets mange stoppesteder. Den sociale og kulturelle dimension af softwarens produktion er tydelig: mennesker kommunikerer og udveksler gennem deres netværksforbundne computere, og det, de udveksler er ikke mindst: billeder.
Eksempel: En, to, tolv satiretegninger bliver trykt i en dansk avis. Men i stedet for at holde sig begrænset til den bagside, hvor de måske i virkeligheden hører til, distribueres de på Internettet, hvorefter de kort tid efter ender på forsiden af alverdens aviser. Det nationale og lokale kan ikke længere gemme sig bag landets grænser men skydes derud, hvor det bliver globale anliggender.
Det samme gælder billedmediet. Et billede er heller ikke længere bare et billede, hvis motiv holdes på plads af en dertilhørende ramme. Det er selvfølgelig ikke noget nyt, at der stilles spørgsmålstegn ved det autonome kunstværk, men billedmediets grænser er blevet endnu mere flydende på grund af computerens indpas og digitaliseringen af billedmediet. Kunstnergruppen Harwood/Mongrel har sat fokus på dette med et værk, der ikke bare viser Mohammed Bouyeri (manden, der myrdede filminstruktøren Theo van Gogh, red.), men som også sætter fokus på billedets mangfoldiggørelse på nettet.

 
Harwood / Mongrel   Detalje

Værket er altså en indsamling af forskellige versioner af et enkelt portrætbillede, som i sammensætningen viser, hvordan folk har manipuleret og redigeret i billedet. Én har fremhævet hans skæg, én har givet ham rødere læber og én har censureret hans øjne ind bagved en sort streg. De udadgående streger er datomærker for, hvornår den enkelte billedredigering har fundet sted.
Værket viser, hvilke vilkår billedet er underlagt: at digitaliseringen giver uendelig mulighed for troværdige kopier og udgaver af et billede, og at nettet samtidig giver plads til uendelig distribution.

Foredragets budskab var som sagt at udbrede kendskabet til softwaren som kultur. Og måske kunne man netop argumentere for, at kendskabet til den konkrete indmad er kulturelt nødvendigt. Vores samtid er visuelt domineret, men det er en flygtig samtid. De mange billeder, vi igen og igen bliver præsenteret for, er underlagt en udskiftelighed, der lægger op til blot at skøjte på overfladen og altså ikke tænke dybere over det, vi ser. At stifte bekendtskab til computermediets software er altså at klarlægge nogle af de rødder, der er med til at give jordforbindelse. Computeren, Internettet, medierne er altså ikke bare rodløst billedflux – der bliver rent faktisk trukket nogle spor, som uddyber forståelsen for vores visuelle virkelighed.


Relaterede artikler:
Reportage: Konference - Program/kunst/maskine
Pressemeddelelse

Relaterede links:
Web Stalker: http://bak.spc.org/iod/
Mongrel: http://www.mongrel.org.uk/
Graham Harwood: http://www.scotoma.org
Matthew Fuller: http://pzwart.wdka.hro.nl/mdma/staff/mfuller/
http://www.interfacekultur.au.dk
http://www.digital-aestetik.dk/
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup