Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
4. oktober 2006

Anmeldelse: Jesper Just seminar
Som en del af filmfestivalen Nordisk Panorama i Århus kunne man deltage i et seminar med filmkunstneren Jesper Just. Vores anmelder Maria Kappel Blegvad var til stede.

Af Maria Kappel Blegvad
Foto: Jesper Just
www.jesperjust.dk
www.nordiskpanorama.com

jesper just
Still fra videoen: SOMETHING TO LOVE. 2005

Will it All End in Tears?
I anledning af den 17. Nordisk Panorama – 5 Cities Film Festival var der tirsdag den 26. september i biografen Øst for Paradis seminar med filmkunstneren Jesper Just og hans fotograf Kasper Tuxen. På seminaret blev der fokuseret på samarbejdet mellem Just og Tuxen. Det mest interessante var dog filmene: No Man is an Island (2002), The Sweetest Embrace of All (2004), No Man is an Island II (2004), A Fine Romance (2004), Bliss and Heaven (2004), The Lonely Villa (2004), Something to Love (2005) og den spritnye triologi It Will All End in Tears (2006).

Mens publikum var godt tilbagelænede i de røde fløjlsstole i biografsalens mørke, var Jesper Just, Kasper Tuxen og manden, som interviewede de to hovedpersoner, den århusianske filminstruktør Aage Reis-Nordentoft, placeret foran det store lærred på et stærkt oplyst podie. Herfra blev der talt om alt fra samarbejdet mellem Just og Tuxen, deres kreative arbejdsmetoder, og om hvorvidt filmene, de producerer, er mere ’kunst’ end kortfilm. Som en deltager, der i allerhøjeste grad er interesseret i de mere kunstneriske aspekter ved produktionerne, savnede jeg under det meste af seminaret et skarpere fokus på filmene som kunst. Da samtalerne mellem Just, Tuxen og Reis-Nordentoft mest af alt handlede om, hvor ’sjovt’ og ’fedt’ det er at arbejde med film, og hermed mindre om værkernes indhold, var seminarets interviewdel, efter min mening, det meste af tiden kedelig. Meget hjalp det heller ikke, da størstedelen af seminaret foregik på engelsk, da man først henimod slutningen af seminaret, fandt ud af, at alle forstod dansk. Havde man afholdt seminaret på dansk fra begyndelsen, havde hovedpersonerne måske haft nemmere ved at udtrykke sig. På trods af denne detalje var det dog en sand fornøjelse at gense filmene fra 2002 til 2005, hvor det bizarre og følelsesladede mandeunivers foldede sig ud på det store filmlærred. Den nyeste produktion It Will All End in Tears er baseret på samme film noir æstetik, som kendetegner de fleste af Jesper Justs film, men sammenlignet med de tidligere film, rummer It Will All End in Tears langt mere skyggeprægede og mareridtsagtige undertoner: Relationen mellem de to hovedpersoner - den unge og den ældre mand - fremstår yderst incestuøst, og det finske råbekor (Mieskuoro Huutajat), som indimellem optræder i scenerne, synger med dybe og vrede stemmer, hvilket bevirker en tilnærmelsesvis krigerisk og hævngerrig stemning (en stemning som fik mig til at krumme tæer). Det følelsesmæssige frirum, som var til stede i de tidligere film, forvandles m.a.o. i It Will All End in Tears til et, for mig at se, følelsesmæssigt begrænsende rum, som der tilsyneladende kun findes én og meget ulyksalig vej ud af. Hvor gråden og sangen forhen frigjorde manden, er gråden i denne produktion langt mere skamfuld, og sangen bebrejdende og aggressiv i sit tonefald. 

Den 6. oktober 2006 kl. 15.00 –17.00. vises trilogien It Will All End in Tears på Galleri Christina Wilson i København.

Relaterede links:
www.perryrubenstein.com
www.christinawilson.net

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup