Treværelses lejlighed med strømsvigt
Fra gaden er det bare ti skridt ned og ind, så er man trådt ind i en lavloftet treværelses lejlighed med stue, spisestue og soveværelse i en kælder i Vestergade. Kunstnerne bag, Signe Klejs og Falk Heinrich, arbejder hver for sig med mediedesign og interaktiv installation, men i dette digitale boligkoncept, der er skabt til International Digital Kunstfestival og koordineret af Anne Dyhr fra Galleri Image’s bestyrelse, samarbejder de for første gang.
Titlen, <title>Ff6b</title>, eller ’Funktionsforstyrrelse seks benspænd’, dækker over regler og begrænsninger, kunstnerne har pålagt sig selv: Installationen skal være et laboratorium, altså en proces frem for en færdig udstilling. Den besøgende skal være medskaber, dens tilstedeværelse og aktioner skal have indflydelse på installationen. Der må kun bruges allerede eksisterende koder fra andre eller tidligere værker, der rettes til med henblik på at skabe <title>Ff6b</title>. Det samlede budget må ikke overskride 8000 kroner. Installationen skal indeholde et system-breakdown hvert 3. minut.
 |
|
 |
| Seng med virtuel sengepartner |
|
Dagligstue med stemmeaktiveret fjernsyn |
Gæsten er i kropslig kontakt med rummet og interiøret. I stuen står et fjernsyn, hvor gæsten i en tilkoblet mikrofon kan aktivere live-udsendelser med stemmen, og i spisestuen kan man skænke kaffe i videoprojicerede kopper på bordet. I soveværelset bagest er rollespillet mest intimt. Når man lægger sig i sengen, har man en virtuel sengekammerat. Bevæger man sig, kommer man tættere på, men måske vender hun sig væk igen. Bedst som man er midt i en tv-udsendelse, kaffekoppen er fyldt, eller man ligger i sengen med en fremmed kvinde, går systemet i sort, og oplevelsen brydes. Tv er altså ikke så passiverende, som man tror, for enten kan man aktivt vælge det fra eller til, eller også afbryder det selv.
Glem alt om regler og forstyrrelser ind til videre. Rummet skal indtages, interiøret skal ses og røres. Vekselvirkningen mellem begrænsning og muligheder hvert tredje minut er værkets styrke. På forhånd virker de annoncerede benspænd fortænkte, men kunstnerne formår åbenlyst at arbejde med og mod deres egne begrænsninger. De får skabt et virtuelt nærvær ved hjælp af teknologi, og devisen om, at man er menneske, ind til systemet går ned, virker overbevisende.
<title>Ff6b</title> trækker på både passiv performance og aktiv installationskunst. Alt i rummet er designet til at skulle fungere i et maskineri, som på én gang afskærer gæsten og tilbyder hende ejerskab til fortællingen. Det er lykkedes at skabe hjerterum med strøm, trods og på grund af de tilbagevendende afbrydelser. |