5 forskellige kunstnere gennemførte 3 projekter, som alle blev filmet og sendt live på nettet. Det blev til tre livestreams, præsenteredes i den Internationale Digital Festivals regi. Gry Høngsmark Knudsen anmelder her begivenhederne.

Af Gry Høngsmark Knudsen
Foto: International Digital Festival

De 3 livestreams blev sent på internettet og hos Lynfabrikken d. 22. 23. og 24. november 2006
www.digitalfestival.dk

Velkommen i klubben!

Et anonymt blik ser først en tom institutionsgang og siden en dør til et tomt mødelokale. Imens læser to kvindestemmer forskellige ukendte tekster op. I begyndelsen drejer teksterne sig alle om indvielsesceremonier eller indstiftelsesritualer, og oplæsningen får en rituel eller religiøs karakter, fordi teksterne nærmest messes frem med monoton stemmeføring. Vel inde i lokalet skifter oplæsningen karakter, først til en aggressiv oplæsning af nogle anonyme men meget stramme og individbegrænsende vedtægter; det bliver nu  klart at har man først meldt sig ind i klubben, er døden den eneste vej ud. Derefter rykker kameraets øje tættere på mødelokalets konferencebord, og oplæsningen skifter igen til en dialogisk bestilling af en anonym og alligevel magtfuld uniform. Til sidst flytter blikket sig ned under bordet og stemmerne slår over i en hviskende samtale om uforståelige placeringer i kasser og poser af forskellige begreber som tavshed eller udelukkelse.

Den Internationale Digitale Festival, som i den sidste måneds tid har sat sit præg på Århus, har ikke bare udmøntet sig i spændende udstillingsprojekter og interessante foredrag. Festivalen har også været katalysator for produktionen af flere digitale værker,  herunder 3 digitale livestreams over 3 dage. Det vil sige projekter eller happenings, som foregik i den virkelige verden og samtidig blev filmet og lagt på nettet. Publikum kunne altså sidde derhjemme og følge med i begivenheden. Værket beskrevet ovenfor, hedder Fortællinger til et mødelokale og  blev skabt af Kari-Mette Josefsen og Louise Harbo. Dagen efter blev værket Stirrings af Kim T. Grønborg og Jens Balder sendt live på internettet til og sidst var det tid for Marianne Jørgensens værk Pigerne på banen.

I modsætning til Stirrings og Fortællinger til et mødelokale kan man kun se en beskrivelse af Marianne Jørgensens projekt og ikke selve optagelsen. Det var en skam, for Marianne Jørgensens projekt drejer sig ellers netop om synlighed. Hendes ide handler om muslimske tørklædebærende pigers mulighed for at deltage i frivillige idrætsaktiviteter. Marianne Jørgensens pointe er, at pigernes muligheder begrænses af f.eks. Dansk Håndboldunions sikkerhedsregler, som gør det umuligt for pigerne at bære tørklæde og derfor også umuliggør deres deltagelse. Projektet skulle filme en fodboldkamp med forskellige indbudte piger, og de, der havde lyst, kunne bære et hollandsk designet idrætstørklæde, for i fodbold gælder ikke de samme begrænsende regler. Men filmen er altså ikke lagt på nettet, der er således kun fotografier fra begivenheden. Marianne Jørgensens projekt har den største politiske relevans af de 3 værker, og måske er det netop en pointe at unddrage billederne af pigerne for publikum. På den måde kommer værket til at pege på tilstanden i nutidens idrætshaller, hvor tørklædebærende piger forbliver usynlige.

Det sidste af de tre værker findes på internettet. Det drejer sig om et langt mere kunstteoretisk emne, nemlig billedets virkelighed eller mangel på samme. Værket Stirrings er struktureret på samme måde som Fortællinger til et mødelokale, det vil sige, at også her er der en stemme, som læser tekster op henover billeder. Men i Stirrings præsenteres oplæseren. Oplæsningen afbrydes ind
imellem af forskellige klip fra CNN eller fra andre amerikanske TV-stationers billeder af månelandinger. Klippene handler alle sammen om tidspunkter i optagelserne, hvor forbindelse til det ydre rum er afbrudt og We have lost the pictures.

Hvis der er noget, digitale billeder må siges at underminere, så er det billedets troværdighed. På hver sin måde kan man sige, at de 3 værker faktisk meget nøjagtigt peger på, hvordan de digitale billeder fungerer løsrevet fra virkeligheden. Stirrings diskuterer selve billedet, og samtidig sampler kunstnerne mange forskellige billeder og billedtyper til en collage om billedets fiktion. I Fortællinger til et mødelokale er det kun kameraets øje, der er vidne til de forskellige fortællinger, der finder sted i mødelokalet. Og netop fordi, der ikke er menneskelige vidner, får historierne en fiktiv og poetisk karakter. Pigerne på banen bliver derfor også en umulig fortælling, for her overvinder virkeligheden billedernes fortælling om lykkeligt legende børn, de findes netop ikke!

De tre værker kan ses hos LYNfabrikken i kaffebaren, Vestergade 49b, 8000 Århus C eller på nettet www.digitalfestival.dk under Livestreaming & Broadcasts.