Randers Kunstforening viser en porcelænsudstilling med Louise Hindsgavl i Randers Kunstmuseums lokaler. Gry Høngsmark Knudsen anmelder udstillingen.

Af Gry Høngsmark Knudsen
Foto: Louise Hindsgavl

Udstillingen med Louise Hindsgavl vises frem til 7. januar 2007
www.randerskunstmuseum.dk

Louise Hindsgavl er uddannet keramiker fra Kolding Designskole, men hvis man forventer at det hele lugter lidt af brugskunst og kongeligt porcelæn, tager man nu fejl. Nok har Louise Hindsgavl arbejdet i porcelæn i de sidste par år, men det er langt fra Royal Copenhagen til de figurer der udstilles på Randers Kunstmuseum.

Umiddelbart mødes beskueren af den reneste æteriske hvidhed. Rummet er hvidt, figurerne er hvide og i hjørnet er der ophængt et arrangement af disko-kugler, som spreder det mest romantiske snevejr på væggene i udstillingsrummet. Men så er det, at det begynder at skurre i øjnene og i hjernen. For de hvide porcelænsfigurer, som står på piedestaler rundt i rummet, viser ikke idylliske situationer med hyrder og hyrdinder. Derimod er det absurde scenarier med maskeklædte deltagere, som ikke er en yndig fremstilling af Harlekin og Columbine, men fantasivæsner i unævnelige positurer.

For eksempel værket Opslugt hvor en menneskelig då ligger henslængt som en anden odalisk med blomster, der formeligt vokser ud af hendes hænder. Ved hendes fødder er to små Eros-agtige krokodiller i gang med et festmåltid i dåens ben. Det er som Disney på LSD.
Et andet eksempel er værket Legekammerater’, som består af en gravid mand og en kvinde, begge kun iklædt kaninmasker. Parret er midt i noget, der ligner en sadomasochistisk afstraffelsesscene, men det er ikke kun scenens uvante fremstilling i porcelæn som skiller sig ud.  Også parrets kroppe er underlige. Udover at det er manden i parret, som er gravid, så er de begge voldsomt muskuløse og har overdimensionerede fødder. De muskuløse kroppe og disproportionale fødder går i øvrigt igen i de fleste af værkerne. Man får fornemmelsen af, at figurerne kunne være forstudier til store skulpturer, men det er nærmest surrealistisk at forestille sig disse figurer som store offentlige udsmykninger.

Louise Hindsgavls værker kan ikke undgå at vække til forundring og til morskab, hvis man ikke er alt for bornert. Porcelænsfigurernes skrøbelige hvidhed og ens egen forventning til skulpturernes uskyldige fremtoning arbejder sammen om at narre publikum til at lade sig overraske af figurernes virkelige udtryk. Porcelænet mister hos Louise Hindsgavl sin småborgerlige forankring og frisættes til nye fortællinger. Det er bestemt værd at tage turen til Randers og genopdage porcelænet inden udstillingen lukker 7. januar

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse

Relaterede links:
www.louisehindsgavl.dk
www.randerskunstmuseum.dk
www.randers-kunstforening.dk