Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
20. december 2006

Reportage: ArtPerformers - Ultra Nær

Den århusianske trio Thomas Gerström, Danny Volder og Anders Klogh vil for de flestes vedkommende være et ganske nyt bekendtskab. Læs om trioen og deres seneste værk Ultra Nær.

Af Søren Rasmussen
Foto: ArtPerformers

Værket Ultra Nær kan opleves på intenettet:
www.theArtPerformers.hitart.com

 
Still fra Ultra Nær
 

Den århusianske trio Thomas Gerström, Danny Volder og Anders Klogh vil for de flestes vedkommende være et ganske nyt bekendtskab. Selvom de tre hovedpersoner har indspillet og udstillet forskellige former for nytænkende, retrospektiv anakronisme og inspirerende selvbiografiske kunstværker, har de endnu ikke passeret det etablerede kunstmiljøs dekadente skyggeklapper.

Det er der selvfølgelig flere årsager til. For det første har konstellationen koncentreret en god portion af dens tid og energi på at underbygge sin installationskunst med fænomenologisk tænkning – et forhold, der har holdt triumviratet på passende afstand af den etablerede kunstscene. Samtidig er gruppens udgivelser kun udkommet i ekstremt begrænsede oplag i forbindelse med happenings og udstillinger. Endelig har de endnu ikke nået samme høje som deres nyeste installationskunst-stykke: Nær.

Installation af nærhed er intet mindre end fremragende. Et tankeforførende ontologiske eksperiment med Heideggerianske undertoner. I løbet af installationens fire akter udfolder stykkets hovedperson, Danny Volder, sin bevidsthed om nærhed i feltet, der åbner sig mellem beskuerens konkrete væren og kunstens almene strukturer. Heidegger ville hævde, og med en vis ret, at ontologien transcenderer ideologien, men stykket viser os, at først som humanisme – der viser sig i et stykke hakket øksekød på Kloghs ryg – bliver Heideggers ontologi mulig. Med tanken om mennesket som et formbart stykke oksekød benytter trioen sig af mennesket som en klump kød, der giver Heideggers begreb væren plasticitet – eller en formbar nærhed over sig. ArtPerformers skaber en politisk lysning som udgangspunkt for en revurdering af dannelsen. Dvs. de på én gang en gør sig til en forlængelse af det humanistiske projekt og et brud med samme. Menneskets humanitas er ikke en politisk opgave, men – som kunstgruppen rigtigt viser os – en ontologisk opgave, der ganske vist må udmønte sig i en social egentlighedsjargon, men det er sekundært.

Den vertikal dannelsesoptik, der udspilles i stykket, kan dog kritiseredes for at være retroaktivt ud fra en demokratisk-horisontal menneskeideologi. Det er imidlertid kun en lille plet på det mest nyskabende kunsteksperiment siden Bjørn Nørgaards hesteofring. Jeg vil gerne sende kunstnerne mine bedste anbefalinger og en stor tak for deres kunst-mirakel.

 

Relaterede artikler:
pressemeddelelse

Relaterede links:
www.theArtPerformers.hitart.com

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup