Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
4. september 2006
Jeg vil gerne styre folks adfærd
[OFFENTLIG KUNST] Jeppe Hein vil noget helt særligt med sin kunst i det offentlige rum; skabe sociale rum, som ellers aldrig kunne opstå. Derfor søger han også områder med sociale problemer for at tilbyde sig som værktøj for menneskelig interaktion og kommunikation.

Af Matthias Hvass Borello, mab@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

I fredags åbnede Jeppe Heins anden soloudstilling Reflections på Galleri Nicolai Wallner på Islands Brygge i København. Men med større offentlig spænding præsenterede Jeppe Hein torsdag sine planer for en kommende plads foran Performers House i Silkeborg.

Jeppe Hein skal i kraft af sin kunstneriske kreativitet og interaktive installationer forbinde to bygninger på kunstnerisk vis og skabe et miljø i området, som kan være til gavn for Silkeborg og den internationale performer-skole. Og det er ikke en tilfældighed, at det lige netop er Jeppe Hein, som skal indgå i et offentligt projekt som problemløser.

Ud over at Jeppe Hein har boet i Silkeborg, har hans kunstværker en særlig drivkraft, eller en social åbning, som er helt primær for den unge kunstner, og dét, der gør, at man lytter til ham, når kunsten skal gøre sig bemærket uden for udstillingsrummet. Han vil kommunikere og interagere med publikum. Han vil gennem sin kunst styre os, vores syn på kunsten, vores bevægelser i et rum, vores dialog med hinanden, vores sociale skel.

Og alt det ved at lege med den kropslige følelse i mødet med kunsten og kunstens muligheder for at kommunikere og fremkalde instinktive reaktioner hos os.

Ingen stilstand
Jeppe Hein er svær at kategorisere, men kendetegnes ved minimalistiske former i sine installationer, som ofte reagerer på beskuerens tilstedeværelse, eller blot afspejler beskueren, som så pludselig indgår i værket. Værkernes rammer er ofte flydende og kræver beskuerens interaktion. Minimalistisk, men uden stilstand. Kunstner, men ikke blot kunstnerisk funktion. Konceptkunstner, men ikke blot for konceptets skyld.

"Jeg tror ikke på tilfældigheder. Jeg tror, at det, man sender ud, bliver returneret. At jeg lever i en drøm lige for tiden, og at det går så godt for mig, må i mine øjne hænge sammen med, at jeg har givet en masse," forklarer Jeppe Hein, der for tiden er bosat i Berlin, rider på en bølge af succes og for et halvt år siden fandt lykken som familiefar.

Man fornemmer, at det ikke var en floskel, der blev langet over bordet. Troen på projektet og overbevisningen i stemmen kommer fra en kunstner, som har fundet sit kunstneriske ståsted og forenet sit syn på samfundet med sit kunstneriske virke.

- Men hvad er det særlige ved din kunst?

"Hvis man skal lægge en rød tråd gennem mine værker, så er det, at jeg kommunikerer meget bredt, fordi det påvirker publikum, beskueren, meget mere direkte end et maleri på væggen".

"Jeg har ikke et facit, men grundlæggende ser jeg mine værker som værktøjer for kommunikation og dialog. Mine værker har nogle gange en høj grad af interaktivitet, men hvordan værktøjet bliver brugt, er jo i sidste ende op til beskueren," fortæller Jeppe Hein.

Vi får en ren papirsdug på cafébordet og uden så meget tøven, begynder den energiske kunstner at tegne på dugen.

Interaktiv gnist
"Jeg oplevede tidligt en direkte fysisk følelse ved mødet med andre kunstneres værker. En følelse i kroppen, som en berøring på huden, eller en følelse af at være med i værket uden at man ved det. Det interesserede mig enormt meget og mit første værk Moving Wall byggede på den interesse og var en væg (Jeppe tegner), som blev skudt ud i et tomt gallerirum og skabte et nyt rum, som man som beskuer var nødt til at forholde sig til. Jeg erfarede en glæde og en begejstring ved værket hos publikum, og selvom det startede i det små, så er det den samme følelse, som jeg stadig undersøger," forklarer han.

En søgen, som har givet ham status som en af spydspidserne inden for ny interaktiv - eller performativ - kunst. Værker, der reagerer på eller med beskueren, hvor kommunikationen foregår i et gensidigt forhold. Minimalisten ønsker ofte en ren form uden egentlig kontakt til publikum, men Heins værker handler pludselig på egen hånd og indgår i en direkte kommunikation, hvor kunstværket gør noget uventet og gør derfor ifølge Jeppe Hein også noget ved dig og dine forventninger til kunsten.

Social mission
"Folk begynder ofte en kommunikation i mødet med mine værker, som aldrig ville foregå i det offentlige rum eller kunstinstitutionen. Og derfor får mine værker også et politisk tilsnit, fordi den ikke er socialt forankret, men rammer bredt og rykker ved folks ideer om hvad kunst er," fortæller Jeppe Hein og tegner igen: En installation, en beskuer, en beskuer ved siden af den første og så videre i cirklende formationer som ringe i vandet.

"Kunst skal generere den dialog omkring kunsten, som ofte starter med én beskuers interaktion med værket, som så spredes, videre-kommunikeres. Hvis ikke den dialog startes, bliver kunst aldrig kritisk eller politisk, fordi den ikke når ud," siger Jeppe Hein med tryk på ud. Og Jeppe Hein er rykket ud. Flere steder i Tyskland er der offentlige pladser eller institutioner med Heins interaktive pladser og vandpavilloner, men også Præstø har haft stor fornøjelse af en Hein-vandpavillon.

Problemløseren
"Nu er mine værker så rykket ud i det offentlige rum og for eksempel mine vandpavilloner er en form for arkitektur, men en mobil form for arkitektur, som kan være interaktiv og skabe nye rum (Jeppe tegner). Sådan er det oftest med mine offentlige værker. De kan skabe sociale rum i offentligheden." Og nu er det altså Silkeborgs tur.

"I Silkeborg skal jeg løse et arkitektonisk problem og få to bygninger til at hænge sammen via den plads, som ligger mellem dem. Jeg er blevet inviteret til at løse et problem, som arkitekterne, og byen ikke kan løse. Det smarte er, at arkitekten kan kritiseres fagligt, imens kunstneren har en undskyldning i kraft af at være kunstner," griner Jeppe Hein og viser skitser og layouts til Performers House i Silkeborg, som - hvis Jeppe Hein får sin vilje - bliver indhyllet i interaktivt lys og vand, som udover at forholde sig til beskueren, brugeren, også reagerer på døgnet og årstidernes rytme.

Derudover bliver der utallige spejlkonstruktioner, som leger med tanken om at være på - performerens ædleste funktion. Men først og fremmest er det et socialt projekt. Området, hvor pladsen ligger, står tom og ubenyttet, og her ligger den reele udfordring.

"Jeg vil helst placere mine værker i områder, hvor der er lidt dødt eller sociale problemer, hvor folk samler sig på en måde, som måske ikke er den mest hensigtsmæssige for samfundet. Jeg vil gerne være problemløser og forsøge at styre folks adfærd, folks måder at betræde et offentligt rum på. Man kan styre på mange måder, men man kan jo aldrig vide, hvad folk gør. Og det er dét, der er interessant. Jeg laver et værktøj, men ved ikke helt hvordan det vil blive brugt. Man har ikke reel magt. Generelt mener jeg, at offentlig kunst skal forholde sig enormt meget til dets brugere." Og det triste ved meget offentlig kunst er ifølge Jeppe Hein, at den sjældent forholder sig til det sted, hvor den er placeret.

"Hvis et torv ligger ubenyttet hen, hvordan kan man så få folk til at bruge torvet? Hvis man sætter én bænk op, kommer der en flok bumser, men hvis man sætter en masse bænke op, skaber rammer og nye rum for flere sociale gruppers interaktion, så sker der pludselig noget helt nyt," lyder det entusiastisk fra Hein. Han signerer dugen, ruller den sammen og giver den til mig med et smil.

"Den er til dig. Det er en ægte Hein..."

 

Fakta
Blå bog

Jeppe Hein

* Jeppe Hein er født i 1974.
* Dimitteret fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1997.
* Fulgte akademigraden op med to år på Städel Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt.
* Har udstillet overalt i verden, men i de sidste og det kommende år har han også soloudstillinger på store internationale museer.
* Til efteråret har han sin første store soloudstilling i Danmark på ARoS, Aarhus Kunstmuseum.
* Er aktuel med gruppe-udstillingen ’SID NED – og bliv lidt!’, som i høj grad er et offentligt og socialt projekt i Mimersgade på Nørrebro.

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup