Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
9. oktober 2006
Jeg søger arbejdsuro, når jeg tegner
[KUNSTNERISK URO] Lars Nørgård har en uro. En tegnet, surreel, barnlig let, men samtidig vild og dyb uro, der skal ud i ny og næ. For ellers kan han ikke finde ro til fordybelsen i sine abstrakte oliemalerier, som de fleste kender fra Lars Nørgårds hånd. Uroen har altid været der og udstilles nu på Det ny Statens Museum for Kunst.

Af Matthias Hvass Borello, mab@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Han var ung og vild i 1980'erne, men efter at have besøgt Lars Nørgårds nye udstilling, DEN STORE TEGNEBOG, kan man godt blive usikker på, om han under den kontrollerede fremtoning er vildere end nogensinde.

For det er nemlig den ukontrollerede Lars Nørgård, som nu udstilles i et af de nye Fokusrum på Statens Museum for Kunst, som åbnede i forbindelse med museets genåbning den 7. oktober.

To sider af Lars Nørgårds kunstneriske virke bliver præsenteret på udstillingen: Et enkelt oliemaleri og 200 tegninger på A4 papir i sorthvid, som suppleres af en 90 kvadratmeter stor vægtegning. Oliemaleriets abstrakte verden, som afkræver forbybelse, og tegningernes spontane, surrealistiske figurative verden, der overrumpler. Spændet imellem disse to verdener er helt centralt for Nørgårds kunst, som tidligere blandede de to verdener. Nu er de adskilt og defineret tydeligere som to poler, hvorimellem Lars Nørgård pendler for at opretholde en kunstnerisk balance. Begge skal passes og holdes i skak. Udstillingen kunne vel egentlig lige så godt hedde 'Lars Ventil', for sådan betragter Lars Nørgård selv sine tegninger, som altid har været en del af hans kunstneriske virke.

Et frugtbart parløb
Lars Nørgård plejer to ting sideløbende:

"Dels det ekspressive oliemaleri, som er abstrakt, tredimensionelt, eller hvad man skal kalde det, og så de her tossede tegninger, som altid er der, men som der kan gå måneder imellem, jeg laver. Jeg bruger langt den største del af min tid på at stå og smøre farve på mine lærreder, og så kan jeg pludselig mærke, at der er noget, der presser sig på, og så kommer der et hav af tegninger."

Det kan sagtens være tyve i løbet af en dag, forklarer han, men derefter kan der gå tre måneder, uden at der sker noget.

"Jeg søger ikke arbejdsro, når jeg tegner, men arbejdsuro. Mange er lavet på hotelværelser, i togkupéer, på køkkenbordet. Det handler for mig om at tømme hovedet og ikke prøve på at få nogen idéer. For de tossede konstellationer, som er i mine tegninger, kommer kun, hvis jeg ikke forsøger at tænke dem," forklarer Nørgård, som i sammenhæng med udstillingen har allieret sig med ordekvilibristen Lars Bukdahl, der har stået for teksterne til DEN STORE TEGNEBOG. Den lige så ukontrollerede Bukdahl beskriver Nørgårds tegninger sådan her:

"Lars Nørgårds tegninger er ikke bare Lars Nørgårds tegninger, de er Lars Nørgårdtegninger. Og Lars Nørgårdtegninger er ikke bare Lars Nørgårdtegninger, de er LarsNørgårdtegninger. Og LarsNørgårdtegninger er ikke bare LarsNørgårdtegninger, de er en dimension, en sfære, en zone, et univers, et rige, et land for sig selv: Lars Nørgårdland. Og LarsNørgårdtegningerne er vel at mærke ikke glimt eller snapshots fra Lars Nørgårdland, LarsNørgårdtegningernes samlede og stadig voksende mængde er lig Lars Nørgårdland."

Udenom værket
- Er det et behov for at udtrykke noget fuldstændig spontant, eller er det et sprogligt figurativt behov?

"Man kan godt sammenligne det med at være forfatter. Pludselig er der noget, der skal ud. Det er aldrig bevidst. Jeg kan bare mærke presset, og så er det altså i dag, det sker. Jeg ville ikke kunne sidde og tegne hele tiden, for der ville ikke komme noget ud dagen efter." Lars Nørgård tager på sådanne dage fri fra atelieret, sætter sig ned, og så vælter det ud. De fleste af de udstillede tegninger er tegnet i Island på to ture i løbet af 2004 og 2006. Begge gange er han kommet hjem med små 200 tegninger, så udstillingen her viser kun halvdelen af disse tegninger.

- Tegningerne er vel på den måde meget procesorienteret frem for værkorienteret?

"Ja absolut. Og det herlige ved et A4 ark er, at du bare smider det væk, hvis ikke det fungerer. Jeg sidder ikke og tænker på kunst, når jeg tegner, og det skønne ved de her tegninger er, at de i kraft af at være tegninger står uden for markedsmekanismerne. Hvis du laver et oliemaleri, er du tværtimod en del af mekanismerne, som - det er selvfølgelig forbudt at sige det - i høj grad er en måde at skaffe brød på bordet. Tegningerne har jo slet ikke den funktion. De kredser som små neutroner om den etablerede kerne og kan rette et kritisk blik indad. Men papirsarbejde i Danmark er jo meget nedvurderet, og derfor er de altså også kun den ene halvdel af min produktion. Jeg går lige så meget op i mit oliemaleri," pointerer Lars Nørgård, som har svært ved at skjule, at tegningerne er et yndet refugium. Her er kunstens forpligtende tøjler sluppet, og samme uforpligtende følelse havde Lars Nørgård over for det 90 kvadratmeter store vægmaleri, som nu pryder væggen i udstillingsrummet .

"Et lærred lugter langt væk af kunst. Og tanken om, at væggen bliver malet over om et par måneder, gav mig en følelse af, at jeg kunne gøre hvad som helst. Og det er jo et fantastisk godt udgangspunkt. Det har gjort, at jeg bevidst har valgt de mest langt ude motiver til væggen."

Et liv med tegninger
- Hvis man nu ser på den lange udvikling, så har du bevæget dig fra de vilde 80'er-figurer i stærke farver, til favntag med abstraktionen siden 1998, og nu disse tegninger. Hvordan passer de ind?

"Jamen, de har altid været der, har været brugt som forlæg for malerierne, og man kan beskrive dem som mit nervenet gennem det hele. Og tegningerne ligger også ofte under de abstrakte lag, det er bare kun mig, der ved det. Et maleri kan sagtens starte med en skør tegning, som så bliver malet over. Men lige for øjeblikket har jeg ikke lyst til at male mine tegninger. Jeg synes, de fungerer meget bedre i sorthvid og på papir eller en væg, i stedet for lærredet."

- Havde det en indflydelse på dine tegninger, at du begyndte at arbejde abstrakt?

"Ja, det havde det. For det tvang mig i sidste ende til at skille tingene ad. Jeg besluttede mig for at male non-figurativt og så give den hele armen i tegningerne. Det var en kæmpe befrielse. Tegningerne blev bedre, fordi jeg tillod mig selv at give slip og ikke tænke tegningen som en skitse til en malerisk komposition. Men også mit maleri blev bedre af den adskillelse, for der arbejdede jeg nu mere og mere frit. Jeg arbejder meget med begreber som energi og det at få væltet det hele ud på bordet, som jo er superforbudt i vore dage, hvor det hele skal være cool, stramt og markedsorienteret. På den måde er der intet af det, jeg laver, som passer ind."

- Projektet her er meget humoristisk og vendt på hovedet. Hvilken reflektion ligger bag?

"Det er absolut en reflektion over menneskelig dårskab. Det meningsløse i alting. Hvorfor vi bruger vores liv på besværligheder. Så i de sjove tegninger ligger der en form for sentimentalitet, en melankoli. De er langt mere alvorlige, end de giver udtryk for. Mange af tegningerne er også en reflektion over kunstlivet og det cirkus det er; med kunstnere, gallerister, kunsthistorikere og publikum - hele den her familie, som skal have tandhjulene til at passe sammen. Der er med andre ord tale om aggression eller bitterhed i mange af tegningerne," siger en kontrolleret, nu ældre, men lige så vild og storsmilende Lars Nørgård.

 

Lars Nørgård: Den Store Tegnebog, Ny udstilling og bog, Det Ny Statens Museum for Kunst fra d. 7. okt.

www.larsnorgard.dk

www.smk.dk

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup