Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
30. oktober 2006
'Kunst kender ikke landegrænser'
[Interview] For den iranske samler Ebrahim Melamed er samleriet en dobbelt glæde. Dels erhverver han sig kunst. Dels kan han dele den med andre. I 2008 åbner han det første museum for samtidskunst i Teheran.

Af Toke Lykkeberg Nielsen, toly@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

"I dag samler museerne ikke længere på kunst. De samler på samlere," skrev avisen The Guardian for snart to år siden. Anledningen var de stadig højere priser på kunstmarkedet.

Priserne på samtidskunst er blevet så høje, at mange museer ikke længere kan følge med. Vil de vise samtidskunst, må de derfor løbe efter samlerne.

Ofte er de da også samarbejdsvillige. For værker, der bliver vist på museum, antager en anden værdi end den, der bestemmes på markedet.

En af disse samlere er iraneren Ebrahim Melamed. Han har allerede lånt værker ud, men det bliver måske snart sværere. I 2008 åbner han nemlig sit eget museum Honart Museum i Teheran, hvor han vil præsentere sin private samling.

"Jeg gør mig selv en dobbelt glæde. Den første er at samle kunst og vide, at jeg har den. Den anden glæde er at vise kunsten til offentligheden," forklarer Melamed, som Information følger rundt på messen.

"Det lyder egocentrisk," fremturer Melamed og fortsætter: "Og det er det også. Sådan er alle samlere. Det er jeg sikker på." Ebrahim Melamed er 34 år, men har samlet, siden han var 17. Det første værk var en skulptur i alabast af Anish Kapoor. Siden har han, som han formulerer det, 'fulgt' så forskellige typer som den amerikanske maler Barnaby Furnas og den britiske skulptør Antony Gormley.

På Frieze løber han hurtigt alle standene igennem. Og stopper op og taler med de gallerister, han arbejder tættest sammen med.

En af dem er New York-galleristen Marianne Boesky. Han har haft kig på skulptøren og tegneren Rachel Feinstein. Og han er begejstret.

Melamed køber en af hendes skulpturer. De giver hinanden hånden, og Melamed forlader messen. Han har klemt nogle gallerier ind i programmet, han lige kan nå at besøge, inden dagen er omme.

I dag er samleriet en indre nødvendighed, forklarer han.

"Hvorfor spiser jeg? Det er en lyst. Det er et behov," forklarer han i taxaen.

For fire år siden ændrede hans vaner imidlertid karakter. Her fik Melamed ideen at åbne et museum i Iran. Nu samler han med dette mål for øjet. Den 5.000 kvadratmeter store bygning er under konstruktion.

Svært i Teheran
Her vil han præsentere kunsten fra Vesten for iranerne og støtte samtidskreationen i hjemlandet.

Teheran har haft et museum for moderne kunst (MoCA) siden 1977. Men der er endnu ikke et for samtidskunst. Opgaven er ikke ligetil.

"Jo, det er svært at åbne et museum for samtidskunst i Iran. Men skal man skære ind til benet: Hvis man virkelig vil gøre noget, kan man altid gøre det. Det er min holdning. Hvis man har hjernen og hjertet med sig, så skal det nok ske," siger Melamed.

Problemerne er til at overse, mener han.

"Jeg kan vise alt pånær nøgenhed, seksuelt samleje, direkte billeder af mandens eller kvindens køn. Man kan ikke vise billeder, der gør nar af Profeten eller religioner eller den øverste leder eller værker, der spørger til regeringens integritet. Men det er overhovedet heller ikke min interesse. Jeg kan nu heller ikke lide denne slags politiske kunst. Det interesserer mig ikke," fastslår Melamed.

"Kunsten er sååååå delikat", siger han og fortsætter, imens han spærrer øjnene op: "Ligesom en galakse! Der er så mange forskellige emner, og politik er blot et af dem. Men jeg er ikke politisk. Jeg hader ting, der har med politik at gøre."

Under Muhammed-krisen købte han en video af Jesper Just (se interview ovenfor) - til den danske kunstners store forundring. For Melamed var der imidlertid intet mærkeligt ved det. Han fremhæver Just som en af samtidskunstens allerbedste videokunstnere og formulerer sin overbevisning: "Kunst kender ikke nogen landegrænser".

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup