Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
30. oktober 2006
Samtidskunstens boom og boble
[Reportage] Kunstmesssen Frieze er på blot fire år blevet en af verdens tre vigtigste kunstmesser. Den tegner billedet af kunstverdenen af i dag. Det er her, Kate Moss smides på porten, når hun har betalt for varen. Det er her, kunstkritik forvandles til kunsthandel.

Af Toke Lykkeberg Nielsen, toly@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Galleristernes øjne flakker. De står side om side med ryggen til deres stande, der bagved bugner af kunst, og tager imod kunstverdenens spidser med åbne arme.

"Excuse me, Toke, I just have to..," siger en gallerist til Informations udsendte, idet han får øjenkontakt med en samler. Der gives hånd og kysses på kind. Der udveksles visitkort, samleren skynder sig videre, og galleristen undskylder påny.

Pulsen er høj på Frieze Art Fair 2006. De største gallerister anført af Larry Gagosian fra New York krydser her museumsinspektører og alverdens samlere. Og sidstnævnte er der stadigt flere af.

Det er på mode at samle samtidskunst. Priserne er i dag til tider højere end ellers sikre investeringer så som impressionisterne. De to sidste år har stemningen på markedet været euforisk. "Det er vanvittigt," lyder det fra alle sider - selv fra de samlere, der er med til at presse priserne i været.

Der spekuleres ikke blot i kunst som sådan, men også over hvorvidt boom'et er en boble. Brister den ikke lige om lidt? "Det sagde de også sidste år," svarer den drevne kunsthandler Edgar Batista med et smil om læben og et slips om halsen. Hvem ved...

Kapløb om kunsten
Den 11. oktober, dagen før messen åbner for offentligheden, er noget særligt - men ikke længere noget særsyn i kunstverdenen.

Som på de andre store messer stormer ivrige VIP's - herunder mestendels samlere og indkøbere - ind ad hovedindgangen for at sikre sig de fineste eksemplarer. Nogle gange er de dog allerede solgt på forhånd.

Galleristerne har kronede dage. Når man har eftertragtede kunstnere i stald, leder man ikke længere efter samlere. Man fravælger dem. De dyreste værker sælges ikke. De 'placeres'.

En kunstner i en stor samlers - eller et stort museums samling er en stor kunstner.

Topmodeller såsom Claudia Schiffer og Elle MacPherson, der defilerer op og ned ad gangene mellem standene, kaster til en afveksling ikke stjernestøv over de udstillede objekter. Snarere omvendt.

"Kate Moss fik fat i det dér billede af sig selv," fortæller en messegæst - sandsynligvis med henvisning til et portræt af stjernen behæftet overskæg - og imiterer den latter, hun slog op, da hun købte det. Andre kilder oplyser, at hun bagefter blev smidt ud for at ryge indenfor.

Kunstens og modens logikker overlapper hinanden, men er man noget inden for det ene felt, er man det ikke nødvendigvis inden for det andet.

Kunstmesse som kunst
Frieze er i dag en af disse store begivenheder, man i kunstverdenen taler om før, under og efter. En særlig Frieze-udgave af den internationale kunstjournal The Art Newspaper, der uddeles dagligt på messen, sikrer, at der er nok at snakke om.

Kunstmessen, der afvikles i et kolossalt hvidt telt i Regent's Park i London, har dog blot eksisteret i fire år. I dag omtales den konsekvent som en af de tre vigtigste kunstmesser i verden sammen med Art Basel og Miami.

Kunstverdenen og hermed kunsten er under hastig forandring. Og Frieze Art Fair er eksemplet par excellence.

Imens universitetsansatte kunst-teoretikere gerne omtaler udviklingen som "kunstens død" og "samtidskunstens krise," taler man på messen snarere om samtidskunstens voksende popularitet og de stadigt højere priser den forhandles til.

Det går med andre ord både ufatteligt dårligt og ufatteligt godt. Og den ene konstatering annullerer ikke den anden. Tværtom. Er kunstens ubestemmelighed blevet mere udtalt, er dens prissættelse blevet stadig mere vigtig.

Kunsthistorikere kan med god grund være perplekse over, hvorledes kunstbegrebet stadigt udvides. Jo mindre kunstnerisk en genstand tager sig ud, desto større sandsynlighed er der for, at den tilskrives netop dén kvalitet, lyder en af samtidskunstens love, som det store telt på dette års kunstmesse også blev underlagt:

Nok så snart dets arkitekt Jamie Fobert havde erklæret, at hans midlertidige struktur var konstrueret på "uæstetisk" vis, så den ikke var at forveksle med et kunstværk, havde en særligt indbudt kunstner valgt at lave en såkaldt "super-stedspecifik" vægtegning sammesteds, der opgjorde det 1513,2 kilo telts bestanddele og deres beskaffenhed.

"Hvorfor ikke betragte beholderen som kunstværket," foreslog værkets nye forfatter, Lara Almarcegui.

Og jo, hvorfor ikke? De kriterier, der tidligere anvendtes til at bestemme, hvad der er kunst, og hvor god den i så tilfælde er, har mistet deres værd. Derfor er samtidskunstens krise også kunstkritikkens krise. Som Oscar Wilde noterede sig for over 100 år siden, kender folk ikke længere værdien af noget som helst, men prisen på alting. Ordene citeres stadig.

Fra kritik til kunsthandel
Kan man ikke vurdere et kunstværk, kan man se på prisen. Kunstkritikken glider umærkeligt over i kunsthandlen.

Matthew Slotover og Amanda Sharp, der står bag kunstmessen Frieze, åbnede deres virksomhed for 15 år siden med et magasin af samme navn. For tre år siden åbnede magasinet så sin første kunstmesse. I dag svirrer rygterne om, at Frieze, der startede som et kunstkritisk projekt, er blevet en så indbringende forretning, at messen vil blive solgt. Slotover og Sharp vil ikke bekræfte spekulationerne.

Ligesom verdens to andre nok vægtigste kunstmagasiner, amerikanske Artforum og italienske Flash Art, driver Frieze magasin og messe samtidig. Men ingen har som Slotover og Sharp fået så meget ud af parallelforetagendet. På et mindre kunstmagasin, Art Reviews top-100 liste over kunstverdenens vigtigste spillere, rangerede de sidste år på 33. pladsen. I dag ligger de nummer otte.

Men som de mere erfarne gæster lod Information forstå, var årets messe at regne for den foreløbigt ringeste. Aldrig før havde så mange gallerister proppet så mange forskellige kunstnere ind på så små arealer. Galleristerne vil i dag påminde samlerne om alt, hvad de har. Men de omkring 80 procent af messens tusinder af besøgende, der blot vil se kunst, får ikke nogen flot udstilling for pengene.

En undtagelse på messen er galleristen Javier Peres fra L.A., der også har åbnet et Peres Projects-galleri i Berlin.

"Jeg kan ikke holde ud, at stå i en stand, hvor jeg ikke føler mig vel tilpas," griner Peres.

På Art Reviews top 100-liste over kunstverdenens vigtiste personer ligger han nu nummer 59. Ifølge magasinet ArtTactic er han den tredje mest lovende gallerist. På kunstmarkedet tjener egeninteresse nogle gange også det fælles bedste.

 

*Frieze Art Fair fandt sted fra den 12. - 15. oktober 2006 Regent's Park i London. i 2007 løber det af stabelen i dagene 11.-14. oktober.

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup