Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
13. november 2006
Med motorsav og bittersød ironi
To udstillinger går med henholdsvis hård og blød hånd til 'det kære hjem' som eksistentielt og arkitektonisk tema. Hård hånd når længst

Af Ferdinand Ahm Krag
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Han skar et hus midt over med en motorsav. Han var søn af den særegne chilenske surrealist Roberto Matta og Teeny Ducham - Marcel Duchamps kone - var hans gudmor.

Man kan sige, det lå i kortene, at Gordon Matta-Clarks kunstneriske virke ikke skulle blive helt normalt. Efter sin tidlige død (f.1943-78) fik han status som en af 70'ernes mest indflydelsesrige, nyskabende og visionære kunstnere. Situationistisk inspirerede aktioner på gader og stræder. Performances. Og så selvfølgelig de berømte og berygtede skulpturelle indgreb med motorsav på tomme bygninger.

Det er galleriet Andersen_s Contemporary på Islands Brygge og filmfestivalen CPH:DOX, der i fællesskab præsenterer de i alt syv film, vi nu kan se for første gang i Danmark. Der er tale om genrebevidste blandinger mellem dokumentarfilm og kunstvideo instrueret af Matta-Clark selv.

Med hammer, mejsel og motorsav ser vi kunstneren gå i aktion. Det kan være simpelt og minimalistisk, som i filmen 'splitting' (1974), hvor Matta-Clark saver et to-etagers træhus midt igennem, så der opstår en næsten metafysisk ladet lyssprække mellem husets to dele. Sublimt!

Det kan være komplekst og barokt, som i filmen 'Office Baroque'(1977), hvor kunstneren skærer buer og cirkler i et fem-etagers hus, der således omdannes til en vanvittig arkitektur med vilde og angstfremkaldende rumlige perspektiver.

Dissikeret hjem
Matta-Clarks værker kan ses som radikale formelle kommentarer til arkitektur. Men de ses helt uundgåeligt også som symbolske ind- eller overgreb på den eksistensform en given arkitektur er udtryk for. Det småborgerlige hjem dissikeret og splittet åben.

Der en klar utopisk drift tilstede i Matta-Clarks værk, der stadig i dag fremstår råt, brutalt og helt selvfølgeligt i sin kunstneriske simplicitet. Matta-Clark fjerner jo bare dele af en arkitektur. Paradoksalt nok skaber dette simple greb nogle meget komplekse rumlige forløb.

Knap så kompleks er den aktuelle udstilling i X-rummet på Statens Museum for Kunst. 'Home Sweet Home' lyder den lidet originale titel på norske Fredrik Raddums (f.1973) ironiske og bittersøde installation.

Kunstneren har dækket rummet helt med kunstigt græs. Det er blevet mørklagt og i rummets midte står der et lille nuttet tegneserieagtigt hus, der er skvattet sammen under et væltet træ.

Karikeret kulisse
Materiale- og farvevalg giver mest af alt mindelser om de legerum til børn, man kan finde på McDonalds. En karikeret kulisse. Blot har natten sænket sig, og lyset fra husets vinduer udstråler en tvetydig og kvælende hygge.

Hvem bor hér? Og hvad med træet der er væltet ned over huset? Huset knuses ikke, men giver lissom gummiagtigt efter for træets vægt - som i en tegneserie.

Naturen er ikke en 'virkelig' kraft hos Raddum, men skal snarere ses som en 'naturlig' forlængelse af plastikidyllen og kunstigheden.

Men hvori består denne kunstighed mere præcist? Er det kunstigheden ved en kultur, der ikke tør se sit eget konstruerede grundlag i øjnene? Det er ikke helt klart. Og mest af alt synes Raddum da også at træde i vande i en fortærsket kunstnerisk kliché, nemlig den om hjemmets idyl, der enten trues af ydre eller indre destruktive kræfter.

Kunsthistorisk skizofreni
Og når kunstneren ikke går længere i sin installation, satser noget mere, eksperimenterer, åbner op, afprøver eller undersøger noget mere, ja, så kan beskueren tilsvarende heller ikke mønstre noget nævneværdigt engagemnet.

'Home Sweet home' tilføjer intet til tematikken om 'hjemmet', men bekræfter en triviel kliché med en ligeså triviel æstetik.

Det nye Statens Museum for Kunst er, ligesom det gamle, en underlig fisk at bevæge sig rundt i. Nyophængningen af museets faste samling synes at være en påhitsom stiløvelse i appliceret kunsthistorisk skizofreni.

Vil man have et stykke kunsthistorie serveret med nøgtern og sober hånd, må man altså aktuelt tage på hipt galleri for eksperimenterende samtidskunst på Islands Brygge. Mærkeligt. Men godt!

For Matta-Clark fører i sin hånd en stadigt nærværende motorsav, der skærer også vores samtid ud i utopiske og dramatiske perspektiver. Det er om at gribe dem inden udstillingen rives ned!

 

Gordon Matta-Clark 'Moment to moment space'. Andersens_s Contemporary & CPH:DOX. Islandsbrygge 43. Frem til d.18 november.

Fredrik Raddum 'Home Sweet Home'. X-rummet. Statens Museum for Kunst. Frem til d. 7 jan.

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup