Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
27. november 2006
Manual til mangesidig samtidskunst
[Ny kunstmanual] Lisbeth Bonde og Mette Sandbye har skrevet en grundbog til den 'svære' samtidskunst. Manualer lugter af pligtlæsning, men denne er besværet værd som øjenåbner til alle afkroge af et felt i med- og modvind.

Af Niels Boe Hauggaard
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Overtegnede er formentlig ikke den eneste, for hvem manualer umiddelbart er ulystbetonet lekture. Det er typisk bøger, man møder med en vis overbærenhed og uvilje, når ivrige fingre er på vej gennem lag på lag af emballage mod en ny dingenot, hvis brug og funktioner man jo synes burde være fuldstændig indlysende. Manualer insisterer med irriterende mellemregninger og advarsler om stød, død og overgang på, at man skal læse, før man kan komme i sving med selve tingen.

I realiteten tror jeg, at de fleste pr refleks venter med at konsultere manualer, til det er gået grueligt galt. Vi vil helst forstå med det samme, men kan det sjældnere og må så opgive eller i sidste ende alligevel krybe til manualerne.

J.F. Willumsen proklamerede i 1890'erne (og fik ørerne i offentligheden), at den nye kunst er et nyt sprog, som man må tilegne sig, før man kan forstå det. Samtiden syntes han var gak, eftertiden har løftet ham op blandt stjernerne, men end ikke en så principiel lektie kan tilsyneladende tøjle det umiddelbart indlysendes magt og appeal.

Måske er det derfor Lisbeth Bonde og Mette Sandbye har skrevet en Manual til dansk samtidskunst, der tilbyder redskaber til at skære igennem noget af den mentale emballage, den kontekst og de forudsætninger, der omgiver de seneste 15 års danske samtidskunst.

Det er et prisværdigt initiativ, der utvivlsomt imødekommer et reelt behov.

Den utilnærmelige kunst
For på trods af de senere års samtidskunstneriske opsving, der løbende beskrives på disse avissider, er noget, ifølge forfatterne, rent faktisk gået galt - ikke med men for samtidskunsten.

Den kæmper på trods af stor vitalitet, diversitet og købekraft stadig med prædikater som "ubegribelig", "nichepræget" og "sekterisk".

Weekendavisens velbevandrede kritikere giver politikere, bevillingshavere, avisredaktioner og museer en stor del af ansvaret og et ordentligt skud for boven. Interessen og opbakningen fra disse magtfaktorer har simpelthen ikke været tilstrækkelig stor. Dette er bogens polemiske sigte, som allerede har fået Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, til at fare i blækhuset med et forsvar for museernes ret til en afventende holdning på trods af, eller ligefrem på grund af, hype og økonomisk opvarmning i kunsten.

I al væsentlighed er der dog, mere end et kampskrift, tale om et bredt anlagt og registrerende opslagsværk, som ønsker og i det store hele lykkes med, at forklare komplekse sammenhænge, som mange værker ikke ligefrem selv faldbyder. At tage manualen på ordet og i hånden, som egentlig felthåndbog kræver dog ualmindelig store og stærke hænder. Det er ikke en fiks lille sag, man hiver op af lommen ude i kunstvirkeligheden, men en kardusindbundet mastodont.

11 indsigtsfulde medieintroduktioner fra maleri over video til koncept- og interventionskunst strukturerer små 400 siders præsentation af 65 yngre kunstnere. Offentligt tilgængelige værker benyttes så vidt det er muligt, og det er pædagogisk set et indlysende og godt udvælgelseskriterium, at man ved selvsyn kan gå forfatterne i bedene.

Forvirring i formidlingen
Inddelingen af de forskellige kunstnere efter værkformalia er dog også bogens akilleshæl, fordi den hurtigt viser sig temmelig arbitrær.

Bonde og Sandbye pointerer gentagne gange, at samtidskunstnerne sjældent er tro mod ét specifikt medie, og det påvirker desværre også formidlingen. Men forfatterparret har uvægerligt skullet vælge et formidlingsgreb, og jeg medgiver dem gerne det vanskelige i at bibringe en så heterogen størrelse som "samtidskunst" en klokkeklar orden og struktur i bogligt-lineær form. Internettets mulighed for link, hypertekst og flydende krydsreferencer kunne måske have løst 'problemerne'. Men på den måde havde vi nok fået dette stykke pionerarbejde i ånden, men ikke i hånden, og det ville have været en skam.

Kunst som allemandseje?
Bogen henvender sig efter skrivende både til lægmænd, kunstinteresserede, undervisere og studerende - og det er måske en lige lovlig bred målgruppedefinition.

De mest læge af lægmænd ville få brug for en læge. For nogle beskrivelser er kursoriske og forudsætter god forhåndsorientering, ikke mindst i de kunstneriske forbilleder, som blot nævnes en passant. Nogle analyser tenderer det indforståede. I et afsnit om Martin Erik Andersens skulpturer skal man, selv med fagbriller, holde tungen meget lige i munden og hovedet koldt i nogle gevaldige spring mellem konkret beskrivelse og abstrakt fortolkning. Noget kunst er 'sværere' at formidle end anden, og noget kunst bliver - manual eller ej - aldrig allemandseje. Heldigvis. Som helhed betragtet er bogen yderst oplysende, nuanceret og appetitvækkende.

Bogen rummer mange billeder, og det er helt sikkert urimeligt at ønske sig flere?

Gengivelser af nogle af de værker, der perspektiveres til i introduktionerne, ville pædagogisk set have været et hit, men her skal man nok bebrejde Copy-Dan mere end forfatterne og udgiveren. Kunstbøger er dyre at producere og sælger sjældent i kæmpeoplag.

Man kan kun håbe, at denne bog finder vej til et større publikum - også uden for kunstens cirkler - som øjenåbner til og referenceværk i en hidtil lidet beskrevet del af dansk kunsthistorie. Bonde og Sandbye har, strukturen til trods, store ambitioner og et overblik, der aftvinger respekt.

Når alt kommer til alt er det ingen skam at konfrontere en manual - i hvert fald ikke den her - snarere dumt at lade være. Ethvert sprog har en grammatik til hvilken kendskab kun kan gavne - også billedkunsten.

 

Næste mandag opfølges anmeldelsen af en kommentar af Toke Lykkeberg, som ser på manualen, som samtidsfænomen på kunstscenen - også i udlandet.

* Lisbeth Bonde og Mette Sandbye: Manual til dansk samtidskunst, Gyldendal 2006. 389 sider. Rigt illustreret. 299 kr.

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup