Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
11. december 2006
I CoBrA's ånd
[COBRAFEBER] Herning barsler med et internationalt institut for CoBrA-forskning og formidling, og i den vanlige midtjyske ånd er der kul på visioner og ambitioner.

Af Merete Sanderhoff, mesa@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Hanne Lundgren, inspektør ved Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, er passioneret CoBrA-entusiast. Det lyser ud af hendes stemme, når hun fortæller om det internationale CoBrA-center, hun arbejder på at oprette i Herning. Indtil videre er projektet i udviklingsfasen, hvor grundlaget for centrets virkeområde udarbejdes. Men som Hanne Lundgren fortæller, er Herning kendt for at rykke hurtigere end så mange andre steder.

"Hvis man har en god idé, kan man også hurtigt komme ud over stepperne!", som hun udtrykker det.

Idéen er i dette tilfælde at oprette det første og eneste internationale institut for CoBrA-forskning og -formidling, der skal udfylde et tomrum i den nuværende kunstfaglige håndtering af den legendariske kunstnerbevægelse. For som Hanne Lund-gren siger, er der et betydeligt paradoks i publikums store interesse for CoBrA-kunsten og den akademiske verdens mangel på nyskabende forskning på området.

En folkelig bevægelse
"Netop fordi CoBrA-kunstnerne har villet gå bagom det akademiske, er de blevet opfattet som meget folkelige. Det gør, at de appellerer til publikum, men at det er meget begrænset, hvad den akademiske verden har bidraget med af nyskabende forskning. Det er jo egentlig paradoksalt, når CoBrA er en af de eneste internationale kunstbevægelser, der har haft væsentlig tilknytning til Danmark," påpeger Hanne Lundgren.

Det skal der laves om på. Centret skal bygge bro mellem forskere og formidleres arbejde inden for de tre CoBrA-nationer, Holland, Belgien og Danmark. Centret vil oprette ph.d.-stipendier, uddele priser til personer, der har bidraget særligt til CoBrA-kunstens udbredelse, stå for international vidensdeling, udvikle netbaseret undervisningsmateriale og ikke mindst etablere netportalen cobra-online, et virtuelt arkiv og museum, der kortlægger og tilgængeliggør materiale om bevægelsen og dens historiske fundament, relaterede kunstnere og værker, aktuelle udstillinger, publikationer etc. Og så skal CoBrA's indflydelse på og videreførelse inden for nutidskunsten markeres og synliggøres. Men hvad er det ved CoBrA-bevægelsen, der er så interessant og vedkommende?

"En væsentlig del af CoBrA-bevægelsens projekt var at gøre kunsten bredere tilgængelig. Man behøver ikke nødvendigvis læse en masse tykke bøger for at kunne afkode værkerne, for kunstnerne bestræbte sig på at opnå en meget spontan aflæsning," siger Hanne Lundgren

"Måske ikke så meget på deres egen tid, hvor mange almindelige mennesker havde svært ved at forstå abstrakt kunst, men så i hvert fald senere. Og der har udviklingen været med dem. Her på stedet er folk nogle gange helt vildt glade og lettede, når de kommer herind efter at have besøgt Herning Kunstmuseum. De oplever, at det her kan de godt få noget ud af - en visuel nydelse," udbryder Hanne Lundgren og fortsætter med at fremhæve en af CoBrA's oversete styrker:

"Jeg synes, en af CoBrA-bevægelsens største fortjenester er, at de via deres egne inspirationskilder, for eksempel primitiv kunst og psykisk syges kunst, retrospektivt har været med til at kaste lys over nogle kunst-udtryk, som ikke altid har fundet accept inden for den vestlige kunsthistorieskrivning. De har dermed åbnet feltet for, hvad der kan komme ind under begrebet kunst," påpeger hun.

I den virtuelle verden
Rent kunstnerisk er CoBrA et overordentligt velbeskrevet blad. Det skorter ikke på tykke monografier om de største navne fra bevægelsen, og Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum har selv medvirket til at udbrede kendskabet til CoBrA-kunstnere som Karel Appel, Corneille og Pierre Alechinsky via gennemarbejdede solo-udstillinger af deres arbejde. Men Hanne Lundgren mener, at man trænger til nye øjne på det materiale, man tror man kender så godt, for det er ofte de samme aspekter af bevægelsens historie, der belyses.

"Man kan sagtens kigge på flere facetter af CoBrA. Det kunne være enormt interessant at udforske, hvordan man i kunsthistorisk sammenhæng har talt om CoBrA. F.eks. ved at følge hele retorikken og undersøge, hvilke ting man fremhæver, når man taler om bevægelsen. En anden ting, det kunne være rigtig spændende at forske i, er, hvordan det er lykkedes CoBrA at skabe sit brand, så alle i dag har nogenlunde det samme billede af, hvad CoBrA-kunst står for. Og så måske i højere grad få defineret, hvad bevægelsen egentlig udsprang af, for den er blevet synonym med nogle helt bestemte kunstnere og et helt bestemt kulturliv, og det er måske ikke helt retfærdigt i forhold til, hvordan det startede."

Også formidlingsmæssigt vil man gå nye veje. Hanne Lundgren vil gerne visualisere forskningen gennem nye medier som net-, dvd- og filmprojekter. Nøgleordet er tilgængelighed, og her mener hun, at nettet er vejen frem mod demokratisk videns-deling, helt i CoBrA's ånd.

"Det virtuelle cobra-online er min kæphest, for nettet er så dejligt demokratisk. Vi har det problem, at dokumentations- og arkivmaterialet er spredt på mange institutioner, som selvfølgelig ikke er interesserede i at sende deres arkiv herhen. Men vi vil så kortlægge og formidle, hvor CoBrA-dokumentationen findes og dermed gøre det nemt og tilgængeligt for de, der gerne vil forske i det eller bare vil vide mere," forklarer hun.

Regionalpolitisk satsning
Derfor er det egentlig også underordnet, hvor centret fysisk placeres. Det skal være en vidensbank, der går på tværs af bevægelsens nationer.

Men når det nu er i Herning, det skal ligge, tænkes det naturligt ind i udviklingen af det kulturelle kraftcenter, som Birk-området i forvejen udgør.

Her finder man, udover Herning Kunstmuseum og Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, institutioner som Handels- og ingeniørhøjskolen og Tekocentret, og fælles for dem er ønsket om at etablere en teoretisk overbygning.

"Vi har det praktiske fundament, men nu vil vi også gerne hæve det op på et mere teoretisk plan. Det er vigtigt med synergieffekten mellem uddannelse, kunst og erhvervsliv, og det er herude, vi har energien," erklærer Hanne Lundgren.

"Mange ville nok sige, at et CoBrA-center burde ligge i Silkeborg, hvor de har Jorn-museet. De råder også over rigtig meget spændende materiale, men udover det skal man jo også have energien og visionen, og man skal have opbakning fra politisk og finansiel side."

Og selvom projektet endnu er i sin vorden, er der god regionalpolitisk klangbund for det.

"Selv politikere, der måske ikke ved så meget om kunst, har været enige om at bakke op. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der både er stor interesse for CoBrA, og at der er en vis national stolthed over, at det handler om danske kunstnere, der er internationalt væsentlige," mener Hanne Lundgren.

 

Fakta
COBRA

* International kunstbevægelse, der var aktiv i årene 1948-51. Navnet er en sammentrækning af hovedstæderne i de tre lande, kunstnerne kom fra: Danmark (Copenhague), Belgien (Bruxelles) og Holland (Amsterdam).
––
De væsentligste CoBrA-kunstnere:
* Danmark: Asger Jorn, Carl Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Henry Heerup, Ejler Bille, Mogens Balle og Erik Thommesen.
* Belgien: Christian Dotremont, Pierre Alechinsky og digteren Joseph Noiret.
* Holland: Constant, Karel Appel og Corneille.

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup