Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
18. december 2006
Ulige kamp om den danske (selv)fede kunstscene
To meget forskellige årbøger leverer vidt forskellige syn på samtidskunsten i 2006. De vidner begge om en ukritisk tilgang til kunstscenen, som har været kendetegnet ved 2006, men heldigvis viser ny årbog en kvalificeret bredde, de øvrige medier slet ikke håndterer.

Af Ferdinand Ahm Krag
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Ingen i Danmark tror længere på myten om den intellektuelle og svære samtidskunst. Og det er ikke fordi godhjertede formidlere har bevæbnet os med Overblikke og Manualer, der har åbnet vore formørkede sind. Ung dansk kunst blev i 2006 opprioriteret journalistisk stof.

Først og fremmest i dameblade og i livsstils- og boligmagasinerne. Ud over ordet 'fortællende maleri' har kodeordene været tre, nemlig: ungdom, penge, succes. Og de er sammen med ordet 'friværdi' blevet messet som et mantra året igennem.

Var det så virkelig dét, der var at snakke om - kunstnerisk set? Fik man ikke set ordentligt efter selv, så kan man søge svaret i to netop udkomne årbøger.

Dansk kunst 06 og Ny Dansk Kunst hedder bøgerne til forveksling, men de er i form og indhold interessant nok forskellige som dag og nat. Begge er rige i omfang og særligt sidstnævnte, som er udgivet af internetsiden Kopenhagen.dk, dokumenterer livligt dansk kunst, som andet end et olieret appendiks til det økonomiske opsving.

Kunstscenen har været fuld af eksperimenterende, særegne, sjove, æstetisk intense og skæve kunstneriske indslag. Lad os for at understrege bøgernes forskellighed tage et par vitale og yderst kvalificerede eksempler fra Kopenhagens årbog, der slet ikke - eller kun i meget ringe grad - figurerer i Dansk Kunst 06:

Exit06 på Gl. Strand, Årets Kunstparade i Københavns byrum, gader og stræder, superkometen Anselm Reyles pornografiske formalisme på udstillingen Valley of the snake ladies hos galleri Andersens contemporary, udstillingen og kraftpræstationen 'Tryktanken' af tegner, bogmand og dada-konceptualisten Christian Vind hos Galleri Tom Christoffersen, Københavns Kunsthal's montreudstillinger og underfundige happenings uden for Steno-apoteket over for Hovedbanegården, tidsskriftet Pist-Protta og forlaget Space Poetrys kontinuerte strøm af 'artist books'. Vigtige ting og man kunne sagtens nævne flere.

Men perspektivet kan også vendes om: Årets Kirkeby-udstillinger og den internationalt roste Baselitz-udstilling på Louisiana bliver eksempelvis ikke nævnt med en linie i Ny dansk kunst.

Kampen om samtidskunst
Holder man de to årbøger op mod hinanden konstaterer man hurtigt to ting. Ét; der er temmelig divergerende opfattelser af, hvad der egentligt var godt og vigtigt i det forgangne år. To; de formidlingsmæssige strategier er interessant nok vidt forskellige.

Den gamle tunge traver Dansk kunst 06 redigeret af Torben Weirup, der for 23. gang udkommer på forlaget Aschehoug, rummer både informative, skarpe og underholdende artikler, såsom Erik Steffensens præcise karakteristik af kunstscenen lige nu, Torben Weirups artikel om kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen, som i år modtog Dansk Kunst-prisen og Bent Petersens historisk-anekdotiske artikel om Fluxus, eksempelvis.

Men I guder hvor er der ellers langt mellem snapsene i denne ørkenvandring hen over de 350 anmeldelser, der inkluderer alt for meget fesen pottemagerkunst og ultra-provensielt maleri.

Må man spørge hvorfor Dansk Kunst ikke skærer ind til benet, så de stedvise kvaliteter bliver mere synlige?

Dansk Kunst 06 dækker øst og vest, høj og lav, men mangler en formidlingsmæssig strategi, der præsenterer læseren for nogle klare snit og valg. Som opslagsværk fungerer Dansk Kunst 06 jo tvivlsomt, da den som nævnt mangler helt centrale begivenheder i dansk kunst.

Firefingret mutanthånd
Internetsiden Kopenhagen.dk har siden sin start i 2000 udgjort en mindre revolution i dansk kunstformidling. Ingen dækker i dag den yngste samtidskunst bredere og hurtigere end Kopenhagen, hvis formidlingsmæssige strategi altid har været lige så simpel som effektiv: synliggør så meget som muligt og lad alle kunstfeltets aktører komme til orde gennem interviews. Ingen kritik. Ingen analyse. 'Det er op til brugeren selv', så at sige.

Den trykte årbog lægger sig i forlængelse heraf og det er en tiltrængt og kærkommen udfordrer til Dansk Kunst. Det er også en opkørt visuel eksplosion, der nok handler mere om kunstscenen lige nu end om kunsten.

Fra forsidens lokkende lyserøde velourkusse føres vi ind i bogen af en firefingret mutanthånd, der leder os igennem et orgie af ferniseringer. Unge og smukke, grimme, håbefulde, stolte og standerstive kunstnere portrætteres i sprittet og festligt lag. Fra bogens forord lyder det: "Kopenhagen fejrer med denne årbog den fantastiske danske samtidskunstscene, der i den forgangne sæson har fostret talrige ambitiøse udstillinger på højt niveau med utænkelige, vilde og varierede værker. Se selv!".

Spis bare brød til
Kigger man dybere end ferniseringsbillederne, så må man overraskes over, hvor meget skævt, originalt og forskelligt Kopenhagen har fået med. Kuriøse publikationer og tidsskrifter som eksempelvis 'Old News' og (kage)kultmagasinet 'Referat'. Originale udstillingsprojekter som 'Kunstparaden 2006' og Danh Vos udstilling af kanoniseret kritisk konceptkunst hjemme hos sine forældre i Valby.

Og selvfølgelig er alle de tungere highlights der også undtagen altså Kirkeby og Baselitz. I den forbindelse bør det nævnes, at Kopenhagens øvre skæringsgrænse er generationen omkring 1980'ernes 'unge vilde'.

Bogen lancerer til gengæld en række helt purunge talenter og særligt bemærkelsesværdige kunstnere. Alle har klare kvaliteter, men flere har end ikke haft deres første soloudstilling, så sikkert er det nok, at de ikke alle vil være outstanding talenter om bare fem år. Så klap bare hesten og spis brød til under læsningen af de ellers veloplagte introduktionstekster.

Men er Kopenhagens årbog ikke bare en kritikløs og umådelig selvtilstrækkelig kunstscenes fejring af sig selv? Jo. Givetvis.

Men Kopenhagen har samtidg et langt bedre tag om samtidskunsten end nogen andre formidlingsmæssige instanser.

Kopenhagens årbog Ny dansk kunst er derfor den bedste af de efterhånden mange udkomne bøger om samtidskunsten. Den positionerer sig, hvad ingen andre gør. Og så har bogen i kraft af sit rige og friske billedmateriale en kæmpe formidlingsmæssig fordel, selvom layoutet visse steder forekommer helt ude af kontrol. En splattet og kulørt skriftype ikke bare pryder siderne, men er også smasket lige ovenpå billeder af værker.

Bogen er et reelt samtidsdokument. Like it or not: Sådan ser kunstscenen ud nu. Og det viser bogen ekstremt præcist.

Så tag det!
Så hvor er vi henne idag? Vi er milevidt fra 90'ernes myte om det elitære og teoriorienterede kunstakademi. Der eksisterer ikke nogen 'statens klike for kunst'.

Kunstsamlere, formidlere og museer har reel magt, men måske ikke så meget som de sikkert selv holder af at tro. I 2006 har magten ligget, hvor initiativet har ligget. Så tag det! Godt nok har det økonomiske opsving koblet med fraværet af kunstkritisk debat betydet en privilegering af bestemte kommercielle og konservative initiativer, men dét og meget andet er allerede ved at ændre sig.

Alle de mange personer, der i Kopenhagens årbog bliver adspurgt om årets store maleritendens - 'det fortællende maleri' - er næsten uden undtagelse fra gallerister over kunstnere til kuratorer enige om, at det ikke er en spændende nyhed mange måneder ind i det nye år. Kunstscenen er modeorienteret og troløs som aldrig før. Til et vist punkt er det ok.

Men som kunstneren Jacob Jacobsen udtaler et sted i bogen, så er det en kæmpe svaghed, at der ikke er 'blevet etableret nye diskussioner, overvejelser eller tanker omkring, hvordan vi lever af og føler omkring de her malerier'. Erik Steffensen formulerer det anderledes, men pointen går i samme retning: 'Kan danskere være generøse, gæstfrie og fordomsfrie, så kunsten kan blive relevant for samfundet?'

Nu hvor alt er lagt frem i dansk kunst, så burde 2007 starte med lige præcis den diskussion.

Så kom nu bare an derude!

 

* Dansk kunst 06. Torben Weirup (red.). Forlaget Aschehoug. 264 sider. Kr. 595.

* Ny dansk kunst. Torben Zenth & Ane Bülow (red.). 208 sider. Kr. 249.

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup