Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
15. januar 2006
Sneglen er venlig, ligesom os!
[KONCEPTKUNST] En samtale med billedkunstnerne Daniel Salomon og Olof Olsson om grønne snegle og et sprog, som ville ændre verden.

Af Line Rosenvinge
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Det er nemt at lære og det skulle redde verden. Esperanto er et kunstigt sprog skabt af øjenlægen Ludowik Lazarus Zamenhof, der præsenterede sproget i bogform 1887. Siden har esperanto organiseret sig som en undergrundskultur, og det anslås at sproget i dag tales af 100.000 til to millioner mennesker på alle syv kontinenter.

Internettet har yderligere styrket udbredelsen. Sproget knytter sig ikke til et særligt land eller netværk, derfor diskuteres det, hvor udbredt sproget egentlig er. Esperanto er et ægte utopisk projekt, der ikke vil dø.

Esperanto er også omdrejningspunktet for et tre-årigt samarbejde mellem kunstnerne Daniel Salomon og Olof Olsson, der tog afgang fra det Kongelige Danske Kunstakademi i henholdsvis 2003 og 2002. Salomon bor nu i London og Olsson i København. De arbejder under overskriften La Loko, der betyder Stedet på esperanto. Paradoksalt arbejder kunstnerne alt andet end stedsligt. Projektet udfolder sig som en række aktiviteter. Olsson:

"Vi interesserer os for at udvikle en måde at tænke stedet på, som ikke bygger på nationalchauvinisme og Blut-und Boden-politik.

Salomon supplerer:

"Jeg tror, det vigtigste for os som kunstnere er at skabe billeder, som reflekterer verden. Vi bruger esperanto som en skæv indfaldsvinkel til at afkode forskellige fænomener i samfundet."

- Hvordan begyndte La Loko?

Salomon: "Det første konkrete projekt var oppe i min lejlighed på Vesterbro i 2004, hvor vi ville lave et sted med events hver lørdag, alt fra elektropop-koncert til esperantokursus og madlavning. Vi gennemførte det helt uden budget."

Neutralitet som ideal
Kunstnerne arbejdede i løbet af ugen og præsenterede noget nyt hver lørdag, som en udstilling med en serie events. Det blev et hyggeligt mødested, hvis aktiviteter kommunikeres via et kunstnetværk, og hvor folk på uformel vis blev bekendt med esperanto. I 2005 gennemførte de endnu et ambitiøst projekt i en sitcom-performance til Overgaden Institut for Samtidskunst, med professionelle skuespillere, som ikke tidligere havde arbejdet på esperanto. Kunstnerne ønskede at lade en idealverden møde det kommercielle, repræsenteret ved sitcom og underholdningstv til bredden.

- Hvorfor denne interesse i esperanto?

Salomon: "Vi er ikke tilfredse med, at globalisering betyder udbredelse af amerikansk sprog og kultur på bekostning af andre. Esperanto er et godt bud på et neutralt lingua franca (frit sprog, red.) Det er nemt at lære, det er et flot og velfungerende levende sprog, og det tilhører ikke et bestemt land eller kultur. Men vi vælger at promovere det på en meget laid back måde. Når vi møder skepsis over for esperanto, er det vigtigt, vi ikke overvælder folk med vores entusiasme, det kunne virke aggressivt."

Pølser uden grænser
Det er oplagt for kunstnerne at arbejde for et esperanto- fodboldhold op til VM i Sydafrika 2010. De ser en interessant kontrast mellem den professionelle milliard-dollar mastodont repræsenteret i FIFA's underholdningsindustri, over for den idealistiske esperanto bevægelse.

"Et esperanto fodboldhold står for international fodbold uden nationalchauvinisme", som de siger.

Tidligere i år tog kunstnerne til Living Art Museum i Reykjavik for at lancere et pølsefirma under overskriften Kolbasoj sen Limoj, der på esperanto betyder 'pølser uden grænser'. Olsson og Salomon serverede hotdog med økologisk fårekød på ferniseringsdagen, der fandt sted på den islandske nationaldag.

Kunstnerne realiserede en venlig provokation ved at gæste et land og servere deres nationalret, hotdog, fritaget for det landsspecifikke.

Andre projekter har været prototypen for en esperanto fast food-restaurant, kæden OVO, i det københavnske udstillingssted Appendiks, hvor de kun solgte æg. De tager også det internationale netværk seriøst og har blandt andet arrangeret en venskabskonference i thai-esperanto i Bangkok, og har for nyligt indgået et samarbejde med kulturcentret Beursschouwburg i Bruxelles.

En fredsbevægelse
"Hvis man kigger tilbage på esperantos historie, så er det klart, at Zamenhof var interesseret i at arbejde aktivt for fred. Han udviklede esperanto og grundlagde en fredsbevægelse, men valgte at skille de to ting ad, så esperanto blev et værktøj, som folk kunne lære af forskellige grunde. Herved kunne han indirekte skabe fred, hvis alle kunne tale det samme sprog. Han indså, at hvis der blev talt for meget om ideologi og indhold, så ville esperanto ikke opnå så stor udbredelse. Derfor lavede han en bevidst adskillelse," forklarer Olsson.

- I arbejder med esperanto som billedkunstnere. Hvordan?

Salomon: "Vi vælger tit at præsentere os selv enten som ambassadører eller som et firma, med alle de formelle konventioner, som hører til. Tit skal der ikke så meget til; et flag, et jakkesæt eller en speciel jargon. Nogle gange er folk lidt forvirrede, da vi ikke nødvendigvis annoncerer vore projekter som kunst."

- Fortæl om jeres sneglelogo.

Salomon: "Det tog os et år at lave det logo. Sneglen er venlig, ligesom os! Den står i kontrast til de fleste andre logoer, som tit udtrykker fart og styrke. På den måde er det lidt et anti-logo. Og så bærer sneglen sit eget hus, det er en smuk metafor for evnen til at være hjemme over alt. På esperanto ville man sige ie hejme?. Sneglen er grøn ligesom symbolet for esperanto, den grønne stjerne. Stjernens fem spidser symboliserer de fem verdensdele, og det grønne symboliserer håb."

Og må håbet længe leve, så troen på, at vi med kommunikation skaber forståelse og fred...

Mere på www.laloko.org

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup