Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
5. februar 2007
Kampen om kunstnernes hus
[KUNSTPOLITIK] En følelsesladet debat er fulgt i kølvandet på beslutningen om at omdanne Charlottenborg Udstillingsbygning til en ny københavnsk kunsthal. Kunstsammenslutningerne er dømt ude og mangfoldigheden er i fare, mener flere kritikere

Af Matthias Hvass Borello, mab@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Kulturminister Brian Mikkelsen bestilte i september 2005 en rapport, der skulle redegøre for Charlottenborg Udstillingsbygnings fremtid. Den påpegede, at Charlottenborgs tætte tilknytning til kunstnerne fortsat rummer frugtbare muligheder. Charlottenborg burde altså stadig fungerer som et 'kunstnernes hus'.

Det er blevet helt anderledes. For drømmen om en international kunsthal i København har nu dikteret profilen for udstillingsbygningen. En bekendtgørelse fra Kulturministeren, en ny direktør og en ambitiøs bestyrelse er endt i et følelsesladet klammeri med Kunstnersammenslutningen Grønningen. Det er et unikum, at vi i Danmark har sammenslutninger af kunstnere, som selv står for at arrangere deres udstillinger. Det ved alle indblandede, og det forklarer også de mange følelser, som er involveret. Det er en rest af andelsbevægelsen, en demokratisk tradition, som her konfronteres.

Brian med to tunger
Er dette uvidendes leg med en stolt og demokratisk tradition? Ja, mener Ejvind Koefoed, som er forretningsfører for Grønningen, der i øvrigt også mener, at Kulturministeren taler med to tunger i sagen.

"Brian Mikkelsen ved jo inderst inde godt, at en international kunsthal ikke vil inkludere sammenslutningerne. Han har bare fået nogle andre til at gøre det beskidte arbejde," kommer det stramt fra forretningsføreren.

"Vi har udstillet i 92 år, 70 af dem i Charlottenborgs lokaler, og det har altid været en stor københavnerbegivenhed. Det er et udstillingshus for kunstnerne, og det har det traditionelt set været siden opførelsen i 1883. Selv om Brian Mikkelsens rapport om udstillingsbygningens fremtid endte med en konsolidering af ideen om et 'kunstnernes hus', så indsætter han en ny ledelse til at udføre det beskidte job og fuldføre ideen om en international kunsthal," siger Ejvind Koefoed og bladrer i bunken med åbne breve til ministeren og udtalelser fra den kunstnerisk ansvarlige direktør Bo Nilsson.

Grønningen har nemlig længe søgt et klart svar fra Charlottenborgs ledelse. Den er kommet nu. Sammenslutningerne er ikke længere en del af udstillingsbygningens profil, oplyser Erik Steffensen, som er formand for Udstillingsbygningens bestyrelse. Det organ, som sørger for, at Kulturministriets bekendtgørelse udleves.

Og det er ikke bare Grønningen, der står for skud. Alle sammenslutningerne har fået afslag, siger Steffensen.

"Der er blevet nedsat Danmarks formentlig største kunstbestyrelse med folk fra diverse interesseorganisationer, som tæller et stort antal kunstnere, Unge Kunstnere og Kunsformidlere (UKK) og blandt andre også sammenslutningerne. Den eneste, som var imod de nye tiltag, var netop repræsentanten for Kunstnersammenslutningernes Samråd."

I Erik Steffensens øjne har det været en sund demokratisk proces, og hele bestyrelsen -inklusive de kunstnere, der har siddet med til bords - er lykkelige for, at der endelig sker noget. Mentalt har huset allerede vendt sig mod en ny profil, og for Erik Steffensen har det aldrig været aktuelt at diskutere, hvorvidt sammenslutningerne skulle ud eller blive. Det handler primært om en mere professionel udstillingsprofil. Bestyrelsen har aldrig haft et opgør med sammenslutningerne. Det er noget, de skaber, mener Steffensen, som selv er medlem af en sammenslutning og har været medlem af Grønningen i fem år.

Opdatering kræves
Det er ikke kvaliteten, der ifølge bestyrelsesformanden er problemet, men snarere en ny strategi med andre ambitioner.

"Vi er ikke ude efter københavnerbegivenheder, og det kan jeg sige på hele bestyrelsens vegne. Vores ambition er at lave noget af national og international betydning. Vi skal opdateres og på omgangshøjde med det internationale kunstliv. Og derfor har den samlede bestyrelse nu sagt, at dette for fremtiden kommer til at hedde Charlottenborg Kunsthal."

Og det er måske på tide med en revurdering af sammenslutningernes rolle. Eske Kath, som er nyt medlem af Grønningen, ser heller ikke modstanden som noget udpræget dårligt.

"Jeg er ret ambivalent i forhold til det. Jeg synes stadig, sammenslutningerne har noget at byde på, men samtidig mener jeg også, det er godt, at der sker nogle forandringer. Jeg synes i hvert fald, at det er på høje tid, at man tænker sig lidt om og overvejer strukturen, og hvad sammenslutningen skal i dag. Man må ikke tage det for givet, at sådanne sammenslutninger eksisterer."

For kunstneren Bjørn Poulsen er sammenslutningerne et sundt alternativ.

"Det handler jo om at få udstillet sin kunst på flest mulige måder og i forskellige sammenhænge. Og sammenslutningerne er vigtige som et supplement til de kuraterede udstillinger. For mig tilbyder Grønningen stadig et interessant rum i den sammenhæng."

Bjørn Poulsen mener ikke, tiden har stået stille i sammenslutningen, og hvis man ser på Grønningens medlemsliste, så er der sket et gennemgribende generationsskifte i de seneste år, mens strukturen er den samme, men til stadig diskussion, forklarer han.

"Det er ikke opdatering, der mangler. Jeg synes, man hiver stikket ud af et dynamisk indslag i dansk kunst. Jeg tvivler stærkt på, at det vil være en fordel for kunstlivet. Man skal jo heller ikke gøre det for kunstnernes skyld, men for kunstens skyld. De fleste af Grønningens kunstnere skal jo nok klare sig på anden vis. De har jo mange jern i ilden. Især den yngre del af sammenslutningen."

Statens Museum for Kunst købte da også flittigt ind til åbningen den 27. januar og det store publikum var der. Én af de unge kunstnere, som Statens Museum for Kunst købte værker af, var Ib Monrad Hansen, som dog ikke er fuldbyrdet medlem af Grønningen, men altså inviteret til at bidrage i år. Ib Monrad Hansen ser også Grønningen som et udtryk for kunstnerisk mangfoldighed.

"I bund og grund mener jeg ikke, at det ene behøver at underordne det andet. Når man taler om international profil og København som kunstmetropol, så er det jo netop det kendetegnende ved en metropol, at den ikke udraderer én ting for at få plads til noget andet. Man sætter tværtimod et rum op ved siden af og giver plads til mangfoldigheden."

 

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup