Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
26. februar 2007
Glo ikke så romantisk!
[Politisk kunst] Den samfundskritiske kunst er i højsædet på udstillingen V-effekten i Kunsthallen Nikolaj. Bertolt Brechts 'Verfremdungs-effekt' er centrum i en afdæmpet, men revolutionær udstilling, som tager kritisk stilling til illusioner i kunsten og i samfundet.

Af Ane Bülow
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Kæmpestore cyklamenfarvede V'er lyser ud fra plakater ved indgangen til Kunsthallen Nikolaj og vækker uvilkårligt associationer til valgkampes partipropaganda generelt og et enkelt partis i særdeleshed. Plakaterne henviser til kunsthallens aktuelle udstilling V-effekten og det fluorescerende V står for Verfremdung - ikke for Venstre. Alligevel er der dog forbindelser. Dels deri, at udstillingens værker alle reflekterer mere eller mindre direkte over de sociale og etiske konsekvenser af det, man kunne kalde Venstre-effekten i det danske samfund, og dels deri, at valgplakater principielt opfordrer borgerne til at tage ansvar og politisk stilling til et givent samfunds vilkår.

Den samme stillingtagen kræves indirekte af udstillingsplakaten, idet den henviser til Bertolt Brecht og hans teorier om politiserende kunst, der forholder sig kritisk til eller stiller spørgsmålstegn ved normer i samfundet.

Illusionens kunst
I 1920'erne og 30'erne revolutionerer den tyske digter, samfundskritiker og kommunist Bertolt Brecht scenekunsten med sine teorier om det episke teater og det, han benævner V-effekter, dvs. Verfremdungs-effekter; fremmedgørelseseffekter. Brecht opererer i opposition til den illusionistiske kunst og navnlig det illusionistiske dramatiske teater ud fra den opfattelse, at det forblinder og vildleder beskueren fra den konkrete samfundsmæssige og politiske virkelighed.

Den illusionistiske kunst søger i sagens natur at skjule sin egen konstruktion og tilblivelse: Ved hjælp af billeder, musik, ord og teknik gøres værket levende og bliver virkeligt for beskueren. Brechts ønske er herimod, at kunsten netop skal blotlægge sin egen konstruktion, så beskueren kan løsrive sig fra det - blive fremmedgjort fra det - og dermed blive bevidst om det og sin egen virkelighed. Det er det, Verfremdungs-effekter handler om: Regianvisninger udsiges såvel som replikker, datid og tredjeperson bruges for at distancere, og Brecht kunne finde på at nedsænke store tavler med indskriften "Glo ikke så romantisk" under en forestilling. Sceneteknik, musik, projektioner, kommentarer og speciel spillestil udnyttes som V-effekter, alt sammen for at fremprovokere politisk stillingtagen hos publikum.

Brechts stærkt antikapitalistiske bøger og skuespil bliver ikke overraskende bortcensureret i 1930'ernes Nazityskland, og han lever i eksil årene 1933-47, heraf 6 år i Danmark.

Reflekteret famlen
Udstillingen V-effekten tager afsæt i Brechts liv, hans skuespil og hans teori om fremmedgørelse. Ni kunstnere fra ind- og udland har indtaget scenen, og sammen udgør deres værker en visuelt velfungerende, men ikke desto mindre lidt famlende udstilling. Jævnfør Brecht er det kuratoriske udgangspunkt, at værkerne skal få beskueren til at reflektere og tage stilling til det egentlige indhold. De skal skabe æstetisk distance. De skal aftvinge beskueren afgørelser og vække en kritisk bevidsthed: "Wake up, wake up, you sleepy head", gungrer det således helt konkret ud i rummet fra Lars Mathisens tre-delte værk: Den som ler har endnu ikke hørt de dårlige nyheder. Værket anvender præcist Brechts V-effekt: beskueren møder først tarotkortet Narren, der i tarot-regi symboliserer opbrud og behov for forandring i livet. Dernæst følger anden del af værket, en kort film, der i én indstilling viser et vue umiddelbart før daggry, og hvis lydside udgøres af hysterisk munter marchmusik og et m andekors friske morgensang: "Wake up, wake up, you sleepy head". Slutteligt følger værkets tredje del, et diasshow, der viser billeder fra Anders Fogh Rasmussens 2005 rejse til Grønland og Danmarks krigsallieredes flybase i Thule. Diasprojektor og dvd står selvfølgelig fremme, så konstruktionen er eksponeret. Det er næsten for pædagogisk! Og meget lidt subtilt.

Subtile forskydninger
Lars Bent Petersens serie af blyantstegninger bærer titlen:

You would do better to show in your paintings how man in our times has been a wolf to other men... Because only the wolves have money to buy paintings in our times. But it will not always be this way, and our paintings will contribute to seeing that it will not be.

Sammen med Frans Jacobis performance-genopførelse af Rundhoveder og spidshoveder, der vises på en storskærm i galleriet, vifter Bent Petersens serie imidlertid så ivrigt med pegefingeren over kritisable sociopolitiske forhold, at det, trods det sympatiske budskab, alt for hurtigt bliver trættende. Den moraliserende tone og transparente udførsel overskygger alle øvrige nuancer i værkerne.

Man forstår dog godt kunstnernes agenda, for Brechts store projekt var ganske rigtigt at belære, og han skrev skuespil som lærestykker, der bl.a. søgte at afsløre kapitalismens hykleri og bedrag. Ikke desto mindre lykkes udstillingen tydeligvis bedst i de værker, hvori de etiske og moralske valg er indvævet mere sofistikeret, og hvor den politiserende æstetik er subtil og ikke propaganderende. Det gælder heldigvis for størstedelen af værkerne. For eksempel Joachim Koesters fotografier af Brechts idylliske eksilhjem i en lille landsby nær Svendborg The Brecht House. Fotografierne formår at aktivere stedets specifikke historie, mens de samtidig fortolker den. Udvider den, idet oversete betydninger og fortællinger træder frem og forskyder den etablerede stedshistorie.

'Før' i dialog med 'nu'
Brechts ophold i Danmark er også udgangspunktet for amerikanske Michael Baers avisinstallation Truth is concrete but the concrete is abstract. Et dannebrogsflag omkranses af et fort af aviser, der dog langsomt vil forsvinde, idet de besøgende opfordres til at tage et eksemplar og dermed bidrage til nedbrydningen af den lukkede grænse. Igen er henvisningen til Venstre-regeringens politik tydelig, men det enkle bliver her sofistikeret, idet avisens indhold er en tegneserie, der udgøres af én lang særdeles interessant samtale mellem filosoffen Walter Benjamin og Bertolt Brecht, omhandlende dels aktualiteten af Brechts teorier i dag og dels dansk udlændingepolitik anno 2007.

Ann Lislegaards lys- og lydinstallation Founding of the city of Mahagonny, Gerard Byrnes fotoserie Some Local News, Yvette Brackmans performance Katalysatoren og Maryam Jafris diasprojektion American Theatre taler ligeledes et sprog, der er sagte, men insisterende og formår måske netop derfor at rykke beskuerens oplevelse og tanker. Brechts teorier handler om, at man ser, at man handler; at man tænker - så selvfølgelig er de vedkommende i dag. Det er de til alle tider. Men hvis de også skal være vedkommende i samtidens billedkunst uden at blive tamme moraliserende gentagelser, må den politiske æstetik opdateres i reaktualiseringen.

 

V-effekten, Kunsthallen Nikolaj, til 28. maj. Deltagende kunstnere: Michael Baers (US) / Yvette Brackman (US) / Gerard Byrne (IRL) / Frans Jacobi (DK) / Maryam Jafri (US) / Joachim Koester (DK) / Lars Mathisen (DK) / Ann Lislegaard (DK) / Lars Bent Petersen (DK)

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup