Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
12. marts 2007
Skrigende behov for ligestilling
Når museerne køber kunst, står der stadig flest mandenavne på indkøbssedlen. Der er tradition for mandlige kunstnere, men vanetænkningen må sendes på museum, mener rektor for Det Fynske Kunstakademi, Sanne Koefoed Olsen.

Af Malene Wichmann, maw@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Det er svært at være kvindelig kunstner, er konklusionen i en ny rapport fra Center for Ligestillingsforskning på RUC, bestilt af Kunstrådet: Kvindelige kunstnere får lavere løn end deres mandlige kolleger, og museer og gallerier favoriserer kunst skabt af mænd.

"Den nye rapport viser, at der fortsat er et skrigende behov for at sætte fokus på ligestilling i kunstens verden," mener Sanne Koefoed Olsen, rektor for Det Fynske Kunstakademi.

"Det er fuldstændig grotesk, at der ikke er ligestilling på kulturområdet. Situationen viser en konflikt mellem vores forestilling om et samfund med ligeberettigelse, og virkeligheden," påpeger Sanne Kofoed Olsen.

"I tirsdags blev rapporten Kvinder i Kunst præsenteret for offentligheden. Men i salen på Charlottenborg var der kun kvinder til stede! Det er kun kvinder der tager denne problematik alvorligt, og det holder bare ikke! Debatten om ligestilling handler om alle."

Mænd på museum
Sanne Koefoed Olsen mener, at museerne favoriserer mandlige kunstnere, og at situationen bunder i en flere århundreder lang tradition.

"Vi hænger stadig fast i opfattelsen af en kunstner som en fri, uafhængig, mandlig person," forklarer hun.

"Man kan ikke komme udenom en selvpromovering af kunstnersubjektet. Mandlige kunstnere som Tal R og Olafur Eliasson er gode til at sælge sig selv. Derimod er mange kvinder dårlige til at spille rollen som kunstner. Der er en massiv historisk tradition for, at kunstneren er en mand, og derfor findes der få rollemodeller for kvindelige kunstnere. Mange kvinder er derfor dårlige til brande sig, og de kæmper med identiteten som mor, kone, kvinde og kunstner på én og samme tid".

Sanne Koefoed Olsen mener, at problematikken sætter sit præg på hele kunstverdenen, fra akademier og gallerier til museer.

"Den økonomiske faktor har stor betydning for hvad der ender på museerne", siger hun.

Hvis galleristerne har en forestilling om, at kvinders kunst er mindre værd end mænds, kommer de ifølge Sanne Kofoed Olsen ikke ind på gallerierne. Og så kommer de heller ikke videre i fødekæden til museerne.

"Det handler om at gøre op med vanetænkningen og forestillingen om kunstneren som mand i hele kunstverdenen."

Kvoter for kvindekunst
- Men hvorfor har vi ikke skabt en kvindelig kunstnerrolle? Kvinderne har trods alt været på banen i nogle år. Er der ingen kvinder, der mestrer det her?

"Jo, selvfølgelig er der også mange kvinder der mestrer at sætte sig selv i scene som kunstnere. Lillibeth Cuenca Rasmussen er et godt eksempel. Hun formår at feminisere kunstnerrollen, og iscenesætte sig selv som kvindelig kunstner, uden at det bliver lummert. Hun laver kunst, der handler om at være kvinde, og forener rollerne som kvinde og kunstner i ét subjekt."

- Socialdemokraterne har netop foreslået, at kulturministeren nedsætter en kommission der via en handlingsplan skal sikre ligestilling på kunstområdet. Er det vejen frem?

"Inden for billedkunstområdet har vi i de senere år fokuseret på ligestilling. Jeg var selv kurator på udstillingen Boomerang i Nikolaj Udstillingsbygning i 1998. Vi dokumenterede kvindernes tilstedeværelse og spurgte: Når der uddannes så mange kvindelige kunstnere, hvorfor kan vi så ikke finde dem på museerne? Det har virket at skabe debat om problematikken".

Resultaterne ser Sanne Koefoed Olsen blandt andet hos Statens Kunstfond, hvor kvindernes andel af de uddelte midler i de senere år er steget. Men hun mener ikke, at arbejdet er gjort færdigt endnu.

"Nu bliver der snart nedsat et nyt Kunstråd. Hvis der kommer en mandlig formand igen, kræver det protest! I et Kunstråd på 10 personer, skal der være fem af hvert køn. Og det må være kulturministerens opgave at tage initiativ til at arbejde med ligeberettigelse i det kulturelle felt".

- Men er det ligestilling, hvis man må lave kvoter for kvindekunst og markere kønnet med udstillinger, der kun omhandler kvinder?

"Det skal selvfølgelig fortsat være kunstfagligheden, der er omdrejningspunktet, når Kunstråd og Kunstfond deler penge ud. Kulturministeren må ikke lave kvoter for hvor mange penge der skal gå til mænd og kvinder."

Det er de kunstfagliges beslutning, hvem der skal have statsstøtte, forklarer rektoren.

"Kvoter er for grise og burhøns. Men kunstrådene bør bestå af både mænd og kvinder. Det er en almindelig ligeberettigelse, og det vil have effekt ned gennem systemet".

- Støtter de kunstfaglige primært kunstnere af deres eget køn?

"Både udøvelse og oplevelse af kunst handler om identifikation. Og der sidder stadig mange mænd og bestemmer, og favoriserer mandekunst. Noget kunst appelerer primært til kvinder og noget primært til mænd. Men der er nu også mange kunstprodukter, der appelerer alment, både til mænd og kvinder. Tilsvarende er der kunstnere, som Kathrine Ærtebjerg, der arbejder i et feminint erfaringsunivers, hvorimod en kunstner som Eva Koch laver generelle oplevelsesorienterede værker, der ikke er kønsspecifikke".

- Og er det kunst med et særligt feminint erfaringsunivers, der især står dårligt hos gallerister og museer?

"Nej, det er faktisk alle slags kunst af kvinder, der ikke får opmærksomhed, skønt der er mange gode kvindelige kunstnere netop nu. Ligestilling bliver opfattet som en kvindesag, men det er en problemstilling hele samfundet må forholde sig til. Ligeberettigelsen kommer ikke af sig selv."

 

Fakta
KVINDER I KUNSTEN
Den 6. marts offentliggjorde Kunsrådet ligestillingsrapporten ’Kvinder i Kunst’, en undersøgelse af danske kvindelige kunstneres vilkår.
Information har set på realiteterne og tager kønspulsen på kunstscenen ud fra den kvindelige aktørs synsvinkel.

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup