Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
12. marts 2007
Håbløst håbefuldt verdensteater

[Ny udstilling] 'Das Bechwerk' har kastet en avantgardistisk to-trinsraket ind i Kunsthallen Nikolaj. Demokratiets verdenshistorie iscenesættes som en labyrintisk og uforudsigelig fortælling om det håbløst håbefulde i at handle politisk. Som kunster!

Af Ferdinand Ahm Krag

 

Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Verdensscenen er sat. Det er stort! Og ifølge pressemeddelelsen til udstillingen The return of the Democracy, så er der tale om intet mindre end 'en nyskabende fusion mellem samtidskunst, teater, politik og en gammel kirkebygning'. Det er 'Das Beckwerk' - den selvejende kunst- og teaterinstitution, som varetager liv og værk efter den subsistensløse forfatter og dramatiker Claus Beck-Nielsen (1963-2001)) - der med en invasionsstyrkes selvtillid har okkuperet Kunsthallen Nikolaj. Udstillingen kaldes 'retrospektiv', men bedst lader den sig beskrive som en installatorisk to-trinsraket.

Det første trin affyres i dagtimerne. Publikum kan hér se en stor og noget rodet udstilling. Fotoserier, videoværker og installationer dokumenterer makkerparret Nielsen & Rasmussens forskellige rejser, aktioner, mediestunts og eksperimenter med og omkring begrebet 'demokrati'. På kolonialistisk vis har de eksporteret demokratiet til Irak, Iran og Amerika gennem de seneste år. Der er tale om en håbløst håbefuld og dybt beundringsværdig parallel-aktion til koalitionsstyrkenes militante drøm om vestligt demokrati som bombeeksportvare. En parallel til invasionen af Irak. Men skulle man nu tro at 'Das Beckwerk' er en kritisk kommentar eller et stykke anti-amerikanisme af den handlingslammede europæiske slags, ja, så tager man fejl. Det erklæres at 'langt hen ad vejen har 'Das Beckwerk' været på amerikanernes side og haft samme mål: At finde og udbrede en universel form for demokrati og frihed i hele verden'.

Dupont & Dupond
Konkret tager demokratiet i hænderne på Nielsen & Rasmussen form af en tom metalkasse. Det såkaldte 'Nomadiske Parlament'. Med dette på én gang naive og smukke symbol imellem sig opsøger Dupont-Nielsen & Dupond-Rasmussen den direkte samtale. Om demokratiet. Fra Kgs. Nytorv til Baghdad, fra Teheran til Wahington D.C. Der debatteres med shia- og sunnimuslimer, danske intellektuelle, frustrerede weirdos og neokonservative amerikanere. Men hvor fører det egentlig hen? Først og fremmest skaber det en masse stærkt modstridende opfattelser af hvad, hvordan og hvorfor demokratiet skal være til. Dét viser udstillingen med al tydelighed.

Fokuserer man kun på udstillingen, så er der to ting at sige. For det første dokumenterer den temmelig kaotisk og tidskrævende Nielsen & Rasmussens håbløse, (van)vittige, cool og patetiske selviscenesættelser, aktioner og nedslag i geopolitikkens folkelige brændpunkter rundt omkring på kloden. Det er radikalt, avantgardistisk, morsomt og megalomant. Og heldigvis går indholdet og 'Das Bechwerk's erklærede mål om at 'etablere en aktiv forbindelse mellem den enkelte verdensborger og den samtidige verdenshistorie' aldrig tabt i pseudoavantgardistiske sensationelle ligegyldigheder á la Kristian Hornsleth og Marco Evaristti. 'Das Beckwerk' holder hér en hårfin balance mellem kunstnerisk grænsesøgning og avantgardistisk kitch.

Trin to - og tre!
For det andet præsenterer udstillingen os for en meget velkendt æstetik. Dens blanding af dokumentarisme, politisk aktionisme og dramatiske effekter, samt udstillingsrummets inddeling i geopolitiske 'zoner' er som hentet direkte fra den sidste Documenta11 i Kasel.

Men det velkendte indtryk ændres radikalt om aftenen, hvor rakettens andet trin affyres. Kunstudstillingen danner nu scenografi i en forestilling, der på særpræget vis fletter kunst, teater, samtidssatire og makropolitisk historie sammen i en til tider overordentlig vellykket syntese. Fire skuespillere opfører Nielsen & Rasmussens demokratiske odyssé. Og vi følger i deres og demokratiets labyrintiske fodspor gennem Kunsthallen Nikolajs kringlede rum.

Men forestillingen er måske for lang.

Det pirrende spændingsfelt mellem kunst og teater bevarer ikke sin intensitet i de godt tre timer forestillingen varer. Men får man ikke begge trin med i The return of the democracy snyder man sig selv for moralen: du må selv skabe det sidste trin i den demokratiske proces. Tre-trinsraketter kan jo som bekendt forlade planeten. 'Das Beckwerks' og demokratiets næste oplagte destination må være Mars og det ydre rum. Amerikanerne er allerede på vej!

 

Das Beckwerk: The Return of the Democracy - en iscenesat udstilling om demokratiets historie. Kunsthallen Nikolaj, til 28. maj

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup