Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
16. april 2007
Al kunst kan sælges
[Alternativ kunst].

Af Malene Wichmann, maw@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Debat om alternative udstillingssteder kom hurtigt til at handle om kroner og ører. Kan alternativ kunst og kommercielle interesser sælges i samme pakke? Og hvor alternativ er man, hvis man er prisgivet statsstøtte?

"Al kunst kan sælges," mente gallerist Nicolai Wallner, da Overgaden, Institut for Samtidskunst, og studerende fra Københavns Universitet for nyligt inviterede til debat. 'Hvad er, kan og skal et alternativt udstillingssted?' lød spørgsmålene til paneldeltagerne. I panelet sad kurator Tone Olaf Nielsen, ph.d og nu eksbilledkunstner, Susan Hinnum, gallerist Nicolai Wallner, samt repræsentanter fra det københavnske udstillingssted Dunk!

Diskussionen kom hurtigt til at handle om, hvor den alternative kunst har de bedste udfoldelsesmuligheder. I en statsstøttet verden, hvor kunsten ikke behøver at tage kommercielle hensyn?

Eller på kommercielle gallerier, hvor kunsten kan frigøre sig fra fonde og stat?

"Det kommercielle kan også være alternativt," lagde Nicolai Wallner ud. Han mener, at kommercielle gallerier som hans eget ofte beskyldes for at være dominerende på kunstscenen. "Men i stedet er det kunstnersammenslutningerne, der har siddet på magten," siger han.

"Mit eget galleri opstod som et alternativ til de gamle magtstrukturer. I mange år har der ikke været plads til kommercielle gallerier i Danmark. Det er først inden for de seneste 30 år, at der er kommet gang i galleribranchen og den synliggørelse, professionalisering og internationalisering af kunsten, de kommercielle gallerier bærer med sig".

Kritisk formidling
"Man gør sig selv en tjeneste ved at droppe ordet alternativ," mener Susan Hinnum. Hun ville hellere snakke om kunstnerdrevne og ikkekunstnerdrevne steder, og var af den holdning, at de kunstnere, der har prøvet kræfter med driften af et udstillingssted, bliver bedre til deres fag, i takt med at de blive bevidste om karriere og markedsmekanismer.

Tone Olaf Nielsen ville derimod holde fast i begrebet 'det alternative'.

"Begrebet har en vigtig historisk betydning," mener hun. "I 1990erne handlede det om at finde udstillingssteder for den kunst, der ikke kunne rummes i det etablerede - kunst af minoriteter og kvinder. I dag handler det alternative om kritisk formidling."

Tone Olaf Nielsen mener ikke, at staten tager tilstrækkeligt ansvar for at støtte de alternative praksisser.

"Kritisk kunstnerisk og kuratorisk praksis ryger udenfor både støtteordningerne og det kommercielle. Der skal være bedre støtteordninger for den kunst, der ikke kan klare sig på kommercielle vilkår," mener hun.

En haj til at sælge
Nicolai Wallner mener ikke, der findes værker, der i deres substans er nonkommercielle. "Damien Hirsts haj i formaldehyd kan nu købes for 15 fantasillioner," siger han.

"Man er naiv, hvis man tror, man kan lave kunst, der ikke kan gøres til en vare. Alt kan sælges!"

Susan Hinnum mener nu nok, der er alternativer til at tænke kunst i kommercielle baner.

"Der findes både kunst, der kan sælges i den finere detailhandel, og kunst, der ikke er et produkt, men en event eller en midlertidig struktur, og derfor ikke kan sælges," forklarer hun. "Og det er ikke fordi, det ene er bedre end det andet."

Hun mener ikke diskussionen om alternativ kunst bør handle om kommercielt eller ikke-kommercielt, men om hvad der skal ske i kunstrummene.

Susan Hinnum mener, der skal være plads til både kommercielle og kunstnerdrevne steder. Hos Dunk! er holdningen også, at det alternative og det kommercielle ikke udelukker hinanden. De savner et sted i København, hvor musikken og både den alternative og etablerede kunst kan smelte sammen. Men hvor får alternativ kunst den bedste grobund?

Alternativ til statsstøtte?
Nicolai Wallner anbefaler unge kunstnere at gøre sig fri af fonde og stat og gå sammen i kunstnerdrevne gallerier.

Han prøver at sælge den kommercielle tanke til drengene fra Dunk!, der efterhånden er stået af diskussionen og har fundet smøgerne frem.

Han vender sig om imod dem og hvisker: "Så bliver I noget særligt, skiller jer ud fra de andre nonkommercielle kunstnerdrevne gallerier og kan komme med på alle messerne."

Han spørger Tone Olaf Nielsen, hvorfor i alverden hun dog vil gøre de alternative udstillingssteder afhængige af Brian Mikkelsen.

"Hvordan kan det være alternativt, hvis det er statsstøttet?" spørger Nicolai Wallner.

"Jo, hvis det bygger på demokratisk armslængde," mener Tone Olaf Nielsen.

Efter hendes mening skaber en markedsøkonomisk basis kun en tilsyneladende uafhængighed.

"Kunstnerne vil være prisgivet udbud og efterspørgsel," mener hun.

"Derimod er det statens rolle at skabe baggrund for uafhængig og kritisk kulturproduktion".


- Debatmødet 'Hvad er et alternativt udstilllingssted?' var en del af Overgadens festival 21 dage - 21 år.

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup