Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
7. maj 2007
Kunstneren som opdagelsesrejsende
[Ny udstilling] Museet for Samtidskunst spørger med udstillingen 'Distant relations' ind til kunstnerens rolle i den globale kultur. Et stort tema for en lille udstilling.

Af Mads Damsbo
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Mens det engang var forbeholdt et smalt publikum af kendere at beskrive kunsten, forventes det i dag af både kunstnere og institutioner, at de kan præstere en velformuleret selvrefleksion. Bevidstheden om sig selv som kreativ praksis er et latent krav til kunsten og dens rammer. Det gør det ikke altid let for den kunstinteresserede museumsgæst, der ofte må forcere mange lag af teoretiske falbelader, før han eller hun når frem til kunsten.

På Museet for Samtidskunst i Roskilde kræver udstillingen Distant relations en sådan klatretur hen over refleksionen over kunstnerens rolle i den globale kultur. Udstillingen præsenterer tre nordiske videokunstnere, Lisa Strömbeck, Marika Seidler og Nikolaj Bendix Skyum Larsen, der fra hver sin dokumentariske vinkel har kastet et personligt og medlevende blik på sociale virkeligheder rundt om i verden. Foruden egne produktioner viser udstillingen et værk af de tre kunstneres forbilleder - en distant relation i kunstnerisk henseende - og udstillingen peger på det netværk af betydninger, der opstår dels i kunstnerens møde med det geografisk fremmede, dels i påvirkningen fra forgængerne og traditionen.

Både tabt og vundet
Svenske Lisa Strömbeck har gennem en årrække været bosat i Berlin, og det er de menneskelige konsekvenser af Muren og Murens fald, som hun beskæftiger sig med i portrætfilmen Es war ja nicht alles schlecht. I filmen møder vi otte tidligere østtyskere, som Strömbeck har interviewet om deres oplevelser omkring sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland og om den paradoksale følelse af både at have tabt og vundet, der efterfølgende prægede mange østtyskere. Strömbecks dokumentariske skildring bliver aldrig patetisk, men balancerer sikkert mellem det personlige og det almene. I forlængelse af filmen Denkmal, hvor kunstneren har opstillet sit kamera foran skulpturen af Marx og Lenin på Alexanderplatz og filmet de forbipasserende, får erindringen og historien hos Strömbeck et nærværende og vedkommende udtryk gennem den personlige fortælling.

Nikolaj Bendix Skyum Larsen præsenterer i sin film Mystic truth en anden og fortsat eksisterende mur, nemlig den der adskiller jøder og palæstinensere i Israel og Palæstina. Filmen, der er optaget i samarbejde med fotografen Jonas Mortensen, former sig som en serie korte stemningsbilleder og portrætter, som kunstneren og fotografen har foretaget med folk fra de to lande. På trods af fredsytringer fra begge lejre gennemtrænges billederne af konfliktens uforsonlighed, der går igen og forstærkes i filmen gennem kameraets vedholdende dvælen på de rå betonmure, vagttårne og pigtråd. Filmen kaster et poetisk blik på det menneskelige ansigt bag konflikten i et af verdens politiske brændpunkter, men sætter aldrig personerne fri af omgivelsernes militante virkelighed.

Grænseområde
En ganske anden form for barriere optræder i Marika Seidlers videoinstallation Ani-human, der er udstillingens sidste. Skabt på baggrund af ophold i Californien og Idaho skildrer kunstneren gennem seks forskellige film forholdet mellem dyr og mennesker i dets på en gang tætteste og mest excentriske form. Vi møder her Susan, der synger med ulve, Barbara, der healer heste og Christiane, der er fugle-fanatiker og indehaver af en undertøjs-butik i Hollywood. En utrolig verden åbenbarer sig i Seidlers værker, der fortæller om både det menneskeliges grænse og dyrets begyndelse. Men det er også en verden befolket af grotesker i bedste Wunderkammer-stil, der ikke blot har undersøgelsen af det dyriske i mennesket som ærinde, men også den nok så interessante menneskeliggørelse af dyret.

Distant relations giver et overraskende entydigt indtryk af samtidskunstneren som en opdagelsesrejsende i den globale virkelighed. Antropologer kaldes disse mennesker med et fint ord. Turister med et andet og lidt grimmere. Mens påvirkningen fra det eksotiske og fremmede er umiddelbart synlig i den dokumentariske kunst, kan man til gengæld godt komme i tvivl netop om dens relationelle karakter. For hvem er disse værker skabt, og for hvad er de agenter? På trods af 1990'ernes sociale engagement, som nærværende udstilling ligger i forlængelse af, synes kunstnerens rolle i den globale kultur i stigende grad at være splittet mellem det ansvarlige og det uforpligtende, det nære og det fjerne. En højere bevidsthed om denne kompleksitet og mangfoldighed i kunstnerrollen ville have klædt udstillingen godt.

 

Distant Relations - Kunstpraksis i en global kultur, Museet for Samtidskunst, Roskilde til 17. juni
www.samtidskunst.dk

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup