Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
25. juni 2007
Begæret efter det andet
[Udstilling] Relationen mellem kunstværk, begær og beskuer er en lang og sammensat beretning, hvori blikket og kroppen indgår som afgørende aktører. Lige nu tilføjes nye kapitler til historien på den veloplagte udstilling gaze.space.desire på Den Frie, hvor ni kunstnere præsenterer værker, der alle kredser om begærets talrige skikkelser.

Af Ane Bülow
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Den 13. januar 1898 bragte den franske avis L'Aurore en kronik der skulle blive et af verdens mest berømte debatindlæg. Artiklen hed "Jeg anklager" (J'accuse); forfatteren var Emile Zolá. Kronikken var stilet til frankrigs daværende præsident Félix Faure, og emnet for kronikken var den falske spionageanklage og det efterfølgende justitsmord på den franske officer Alfred Dreyfus, der var af jødisk afstamning. Sagen, der siden skulle blive kendt som Dreyfus-affæren, havde verseret i flere år og afslørede omfattende korruption og antisemitisme inden for både hæren og staten. Zolás indlæg vakte stor opstandelse og nedkaldte fængelsstraf og økonomisk ruin over ham selv, men kronikken blev ikke desto mindre absolut afgørende for Dreyfus' senere frifindelse - om end denne først faldt i 1904, efter at han havde tilbragt adskillige år i fængsel på Djævleøen udfor Fransk Guyana i Sydamerika.

Og hvorfor nu denne tilsyneladende uvedkommende historie? Historien om Dreyfus og Zolá gengives her dels fordi den er udgangspunkt for et af værkerne på udstillingen, Henrik Plenge Jakobsens totalinstallation J'Accuse (2005), og dels for at illustrere, hvor bred en forståelse af begær der arbejdes med på udstillingen på Den Frie Udstillingsbygning. Blikket, rummet og begæret smelter sammen i en refleksion over kunsten, som dynamisk medspiller i den visuelle iscenesættelse af vores begær efter magt, viden og det andet køn. Blikket som begær, men også som magtdemonstration.

Begær efter oprejsning
Henrik Plenge Jakobsens værk handler om begær. Det handler om mange andre ting også, men det handler også om begær. Værket udgøres af en lang række elementer: tre sække med kul, en dommerbænk hvorfra beskueren kan trone, en video, der viser tre dommere i færd med at lede efter beviser på bunden af Themsen, tre glasmontrer der blandt andet indeholder spande med grus, skovle og pengesedler og en stabel af Zolás artikel genoptrykt. Det begær der iscenesættes her, er på den ene side begæret efter oprejsning og retfærdighed og på den anden begæret efter magt, inflydelse og økonomisk vinding.

Når svenske Fia Stina Sandlunds i sin video Recounstrucion of an Action That Never Took Place (2007) lader en lastbil iklædt en velkendt lyseblå stjerne køre rundt på sightseeing i København, alt imens et kor fra ladet synger opera til Maersks ære (til tonerne af fangekoret fra Verdis Nabucco) er det på mange måder de samme begær der undesøges. Det er begæret efter at ændre forhold i samfundet, hvilket også er til stede i amerikanske Andrea Bowers Letters to an Army of Three (2005), der omhandler retten til fri abort, om end dette værk tillige omhandler andre begær, f.eks. det seksuelle. Og her omkring cirkler flere af de udstillede værker.

Begær efter rejsning
Værkerne på udstillingen er meget forskellige og måderne hvorpå de iscenesætter deres tematikker og indrager beskueren på spænder vidt. Og det fungerer godt. Jesper Justs eminente video A Vicious Undertow (2007) tilfredsstiller blikkets begær med billeder af ubeskrivelig skønhed i en beretning om kvindeligt begær. Og den nøgne kvindes blik i Tina Scherzbergs Olympia (2007) dekonstruerer fuldstændig forestillingen om kvinden som kropsligt objekt for det mandlige subjekts visuelle og fysiske begær. Et meget konkret opgør med det traditionelle mandsdominerede kunstnerblik på kvinden som objekt i kunsten. Den feministiske teoris indflydelse ses i flere værker blandt andet hos de to kvindelige kunsttrioer Ingen Frygt og High Heel Sisters, hvis værker jeg, mig, dig (2007) og Screaming Mountain (2007) udsiger - og i High Heel Sisters tilfælde udskriger - både det indestængte og ubevidste begær og det fysisk, kødelige. Anderledes subtile og forførende er Lislegaards bidrag Entropolog y 1-3, om end ikke mindre interessante, hvilket også gælder Cypriotiske Christodolous Paytanos' video Slow Dance Marathon (2006).

Udstillingen ledsages af et katalog med gode tekster om udstillingen og dens tematikker - desværre kun på engelsk, men det skal alligevel anbefales.


gaze.space.desire. Ingen Frygt (DK), Henrik Plenge Jakobsen (DK), High Heel Sisters (Skandinavien), Jesper Just (DK), Ann Lislegaard (DK), Christodolous Paytanos (Cypern), Fia Stina Sandlund (S), Tina Scherzberg (DK), Andrea Bowers (US). Kurateret af Sanna Kofod Olsen. Den Frie Udstillingsbygning til 1. juli 2007

 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup