NU! [:freaksgallery:] i Borggade
Først var der gang i den på Rådhuspladsen, nu er endnu en tom butik blevet omdannet til midlertidigt streetgalleri. Denne gang har [:freaksgallery:] nemlig slået til i Borggade. Den nye butik har galleriets genkendelige hvide klistermærkelogo på butiksruderne, og med lyseblå håndskrift står der under vært logo henholdsvis: ”Save space I love this place” og ”Falsk tryghed”. Denne gang har galleriet også taget et tilstødende skilt i brug. [:freaksgallery:] har hacket skiltet (arbejdet videre på den allerede eksisterende struktur) med nye flamingo bogstaver og har ommodelleret de eksisterende tegn. Det kan umiddelbart være svært at læse, men mit bud er ”SaFe” .
Den gode by har brug for ”rum”, der ikke er styret af en overordnet planlægning, men som giver byens aktører mulighed for at udtrykke sig. Det uforudsete er desværre oftest det, der bliver fjernet fra byrummet, men her slår [:freaksgallery:] et slag for det ikke funktionelle og ikke organiserede rum, som er så vigtigt for byens liv.
Jeg udleder af [:freaksgallery:]s undertekst, falsk tryghed, at det er falsk tryghed at fjerne det, man ikke kan lide, eller det, man ikke kan styre, om det er graffiti eller alkoholikerne på bænkene, for også de er en del af en by i live.
[:freaksgallery:] har gratis entre – alle er velkomne. |