Det er som om, at Formand Mao ikke helt vil slippe sit tag i kineserne. Det er måske ikke så mærkværdigt, da han i en årrække udgjorde selveste overhovedet i et totalitært styre, der brugte censuren som et redskab med henblik på at sikre en velordnet ensartethed i det kæmpemæssige land. Formanden er da også stadig repræsenteret i de kinesiske samtidskunstneres motivverdener. Det er dog mest af alt mangfoldighed, der præger udstillingen Made i China, der for tiden vises på Louisiana i Humlebæk.
Et stort gråtonet landskab på udstillingen er malet traditionelt i olie på lærred. Billedet forestiller nogle bjergtoppe med disen hængende i striber omkring sig. Billedet er domineret af en truende himmel, der indikerer et – måske – kommende uvejr. Ikke at der noget usædvanligt i dét. Naturens kraft har fascineret kunstnere i århundreder; men Yue Minjun’s maleri fra 2003 har titlen Lia Chunhua – Formand Mao marcherer til Anyuan. Én af de karakteristiske uniformsjakker, som vi i den vestlige kultur forbinder med Mao Tse-tung, findes støbt i aluminium på udstillingen. Kunstneren Sui Jianguo (født 1956) har kaldt værket fra 1997 for Arvetøjet. Denne uniform udgør altså, hvad man som nutidskunstner, der er opvokset med Maos udgave af kommunismen som samfundsform, kan referere til i en kulturel sammenhæng.
Mennesket, især i dets mest desperate og sårbare udgave, er i høj grad i fokus på den kinesiske samtidskunstscene, hvis man skal tage for pålydende, hvad denne udstilling, som er sammensat af værker fra The Estella Collection, viser. Ikke mindst ungdommen belyses i de ofte socialrealistiske skildringer, der er affødt af et udtryk, som man oplevede i den vestlige billedkunst i 60’erne og 70’erne. Bagsiden af det markedsmekaniske Kina skildres f.eks. af Yang Yong i et par store fotografier. Et af disse viser en ung kvinde siddende på et gulv i et godt slidt køkken. På Xiaoyin alene nr. 12 taler hovedpersonen i mobiltelefon med et lettere udsigtsløst og fjernt ansigtsudtryk.
Wei Dong befinder sig i en næsten surreel eventyrverden indeholdende forskellige tableauer, der underbygger en verden i et dekadent forfald. Her spilles bl.a. på dét, der i mange år i Kina har været tabubelagt. Det seksuelle. Et tema, der går igen i en del af værkerne på Made in China, således også i maleriet Voksenliv af Ma Yanhong. Billedet er malet i 2006 og dermed ret aktuelt. Det forestiller to unge piger, der hver især er iklædt et par tynde trusser og kondisko. De to piger fremstår skrøbelige og undersøgende, som betragter de os, som udgør publikum, med en næsten granskende grundighed. Maleriet er overbevisende udført og bringer næsten associationer til Edward Munchs skildring af pubertet.
Billedkunst er i dag et globat anliggende, hvilket fremgår meget tydeligt på Made in China. Påvirkningerne fra vesten og dennes stereotyper er oplagt i en lang række værker. Selv når man, som Yu Hong skildrer to vidt forskellige miljøer i det kinesiske samfund, foregår det med de velkendte virkemidler, som man kender fra en maler som f.eks. David Hockney. Klart defineret; men måske også lidt forudsigeligt udført i akryl på kæmpemæssige lærreder.
Fotografiet spiller også en afgørende rolle i den kinesiske samtidskunst. Netop i forhold til den nævnte globalisering, er det interessant at iagttage, hvordan f.eks. Chen Shaoxiong har sammensmeltet storbykulturer fra Kina og Europa med ret enkle, og dog oplagte, virkemidler. Han har skabt små modeller med fragmenter fra en kinsisk storby, som så er blevet affotograferet i nogle af Verdens metropoler, som danner baggrund for modellerne og dermed skaber et helt andet miljø.
|