Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
Essay 07-04-2005
Essay: Søren Behncke byder op til dans.
Efter et interview med billedkunstneren Søren Behncke var interevieweren Anne Dyhr godt og grundigt rundt på gulvet. Dyhr gør her i essayform rede for sine tanker om mødet som blev til dette essay og et interview i 3 dele. Af anne dyhr. cand.it i multimedier. ba (hons) in fine art photography Læs interviewet med Søren Behncke her: Interview: Søren Behncke del 1, baggrund. Interview: Søren Behncke del 2, det offentlige rum. Interview: Søren Behncke del 3, Kunstens markedsværdi.
Søren Behncke byder op til dans.
Det er middag, og jeg tumler ud af restauranten ”Fredes Flyvende Tallerken”. Jeg er lettere forvirret og ved ikke rigtig hvilket ben jeg skal stå på, efter Jan Falk Borups og min samtale med Søren Behncke. Søren er jo kendt som ”papfar”, udstiller lige nu på det lille cool galleri V1 i København, og er ham, der lavede den legendariske slangebøsse til vores alle sammens Boy på ARoS. Han er en rigtigt mand af tiden, en konceptkunstner, en samfundskritiker, en samfundsradikalist – ja, lige som de gerne vil have dem på kunstakademierne her i landet.
"Traktor" på galleriet V1 i København
Hvad der så mødte mig var et chok. Søren var jo hverken kulturradikal eller konceptionalist, men en sand flanør rystet lige ud af Walter Benjamins modernistiske ærme. Søren Behncke er eventyrernes og opfindernes mand. Han flanerer gader og stræder i en søgen efter forstyrrelse og forførelse. Det skal være spændende for Søren og ikke tungsindigt eller akademisk. Næ nej. Her er en vaske ægte cowboy, der søger nyt land og nye horisonter, så han kan få nye oplevelser og samtidig give os brugere af hans street- og gallerikunst nye fortællinger.
Men om der er en dybere politisk eller konceptuel mening bag hans projekter, står stadig hen i det uvisse - hvilket jeg synes er dejligt forfriskende i en kunstdiskurs, der for øjeblikket har fralagt sig enhver interesse for det intuitive, emotionelle eller løgnagtige i en søgen efter akademisk/naturvidenskabelig/konceptuel anerkendelse.
Derfor var det skønt at blive godt forvirret og sendt hjem med et budskab om, at der ikke altid behøver at ligge et forkromet word.doc koncept bag et hvert nyt kunstprojekt – længe leve nysgerrigheden.
"ART NO. A30-A"   "Breakdancer"
For at det så ikke skal være løgn, ser Søren sin kunstpraksis som et firma, hvor han kan udfolde undersøgelser, der ikke kan lade sig gøre i eksempelvis den grafiske branche. For Behncke er de forskellige firmaer/praksiser lige vigtige, men giver ham mulighed for noget forskelligt. Søren bruger den firmadiskurs, der passer bedst til, hvad hans pågældende projekt nu engang indeholder. En sådan praksis skyder et kæmpe hul i den allerede smuldrede mur mellem kunsten og mere markedsorienterede diskurser, idet Søren vælger firma efter, hvad der er mest profitskabende og derved kan være med til at nye projekter kan søsættes. En arbejdspraksis man traditionelt set forbinder med en markedsorienteret frem for en kunstnerisk praksis.
Næste gang du kan stifte fysisk bekendtskab med Søren Behnckes univers i Århus, bliver på ”Fredes Flyvende Tallerken” fra den 13. maj 2005. Hvad det bliver er en hemmelighed ”men man skal jo skabe sig” betror Søren Behncke mig.
Læs interviewet med Søren Behncke her: Interview: Søren Behncke del 1, baggrund. Interview: Søren Behncke del 2, det offentlige rum. Interview: Søren Behncke del 3, Kunstens markedsværdi.
luk vindue